Albert har en storesøster. Hun har glædet sig meget til, at han skulle komme – men det har også være svært at forstå helt nøjagtigt, hvad det mon ville indebære af forandringer i hendes verden, at hun nu skal til at dele sin far med et søskendebarn.

Vi har været opmærksomme på hende; der er blevet snakket en del om babyen, om navne, om lortebleer, om storesøsterting og alt det, der nu engang kan tænkes at høre med til at tage imod en ny bror eller søster, og selv om hun har haft svært ved at formulere sine tanker og forestillinger, har vi ikke været i tvivl om, at hun virkelig har gjort sig mange tanker – og spændte var vi på, hvordan reaktionen ville være…

Da det var tid til at tage fra patienthotellet i Lund i torsdags, hentede Niels Bella i DK først, så vi alle fire kunne være sammen om at komme hjem med Albert. Så fik hun muligheden for at vise ham rundt i huset og se ved selvsyn, at han ikke overtager hendes domæner – og ej heller fratager hende adgangen til samvær med sin far.

Og det gik over al forventning. Virkelig over al forventning. Alle vores bekymringer blev gjort til skamme – hun tog Albert til sig med det samme og var omsorgsfuld, kærlig og pavestolt over ham. Hun har nusset og krammet, kysset og aet, holdt og siddet med, givet mad og skiftet ble. Alt med største selvfølgelighed og imponerende overskud… Og hun er blevet bekræftet i, at hun stadig har sin plads og sit rum her hos os. Der er stadig tid til godnatlæsning, legebade og afslapningsfilm, og der er stadig ting, der ikke involverer Albert.

Så der er ro på – intet er forceret eller overdrevet. Bare ro på 🙂