Så kom dele af familien på besøg igen – og denne gang med overraskelse, da den stovte grandonkel fra de vestjyske egne endelig fandt det bekvemt at besigtige træhytten og området ved selvsyn 🙂 Så Albert fik en lille forsmag på thybomål, som han så ud til at forstå til fulde. Ikke nok med, at han skal være to-sproget – han skal også kunne håndtere dialekter, det lille pus, så det er bare med at komme igang!!

Kusine Signe var også med i delegationen, og denne gang fik hun mulighed for at holde baryleren; han nød omsorg og åbne arme i stor stil og kvitterede med at være delvis vågen og smile lidt skævt ad det hele.

Og så var der morbroderen – skonkel Thomas – der ikke bryder sig om at holde sådan nogle små myr, men han kunne ikke undslå sig, da der lige pludselig manglede beredvillige arme. Og så var det bare om at få det dokumenteret! Både den store og den lille så ud til at nyde det, så lur mig, om det skulle være sidste gang, at den skulder bliver taget i brug til at hænge på…