Så var det jo blevet tid for endnu en tur til sundhedsplejersken. Jeg har været lidt tilbageholdende med at berette derfra, for jeg har ikke rigtig vidst, hvordan jeg skulle formidle seneste status på Alberts udvikling.

For det er jo sådan, at han…ja, altså… han er jo glad for mad, ikk. Og han er svær at mætte. Og han spiser gerne hele tiden. Og meget. Og så’n.

Og det har så resulteret i overvægt nu! I en alder af en måned sprænger han nu vægtkurven…

Han vejer nu 4820 gr. på de 53 cm. længde. Og det er åbenbart lige i overkanten. Måske også lidt vildt at tage omtrent et pund på på en uge, når man tænker over det?!

Akkeja… Så nu skæres der lidt i mælkeerstatningen, og så får vi se, hvad det fører med sig af utidighed.

Albert – nu på kur!