Så blev Albert seks uger gammel. Vi fejrede det ved at tage ud og spise – uden ham! Den selvbestaltede cheftante og kommende gudmor Lotte var kommet på visit i træhytten, og hun tilbød at tage sig af barnet, så vi kunne få vores første break og stund sammen helt alene efter den omtumlede mandag dér for seks uger siden. Vildt!
Det udnyttede vi naturligvis til at sidde og tale om… Albert! I hvert fald de første 20 minutter, hvorefter vi blev enige om at prøve og huske, hvad vi snakkede om, før han kom til 🙂 Det klarede vi faktisk – lissom vi nød hvert sekund af den uventede mulighed for lidt voksen-alene-tid. Tak til Lotte 🙂
For at gøre et referat af den seneste tid overkommelig, krydres med lidt billeder og korte beskrivelser:
Vi tog på tur – afsted til en kæmpe stofbutik, hvor målet var at finde noget fint foerstof til Alberts dåbskjole og noget til en kjole til Bella, ligeledes til dåbsdagen. Albert mente så, at han skulle underholde hele butikken med lidt skrig og skrål. Fodres skulle han også midt i det hele, og som kronen på værket krævede bleen lige pludselig udskiftning – det klarede Lotte på toilettet, mens jeg indtog den hapsdog, som vi var blevet nødt til at smugle ind, da sulten meldte sig. Det tog omtrent tre timer at få købt i alt 4 meter stof! Godt så!
Autostolen bruges i en snæver vending også som skråstol i øjeblikket, for Albert kan naturligvis også godt lide at være med ved bordet, når vi andre sidder og hygger. Her er det morgenbuffetten, der tjekkes ud. Et lille aber dabei: Albert ønsker sig en skråstol i dåbsgave 🙂
Og så var det blevet badetid igen – antallet af lakridser mellem tæerne indikerede, at det var på høje tid ;o) Bella viste sig beredvillig, og der blev plasket igennem. Albert nyder vandet i stor stil, når det første gys lige er overstået, vel at mærke.
Efter sådan en dukkert er det dejligt, når ens mor står klar med et dejligt lunt håndklæde, som man kan svøbes i, inden måsen igen skal pakkes ind i Libero. Sådan et blik dér sender en sentimental mor til tælling, og man kan ikke andet end knuselske det lille væsen…
Amning har vist sig at kunne tage energien fra selv de bedste – og man kan nemt falde i søvn, når man ellers er blevet lagt klar til lidt bøvseri. Og det gælder så åbenbart mor som søn 🙂 (vi er glade for striber i vores familie….hmmm…)
Og sidst men ikke mindst: Albert er vældig tilfreds, når der er udsigt til at komme på tur, så når han placeres i autostolen og pakkes ind efter alle kunstens regler, så er han mild og blid og i sit es. Man kan ligefrem se, at han glæder sig, ikk?
 |  |
 |  |
 |  |
Og dagens visit hos sundhedsplejersken viste en vægt på 5420 gr og 55 cm. lang. Han vokser og trives, som han skal – og lidt til… Og sådan skal det bare være 🙂
Ovenstående taler vist sit eget sprog – det går godt her hos os. Tiden flyver afsted, mens der holdes rede på sovetider og madmængder. Der er nok at se til med sådan en baryler i huset… 🙂
Albert – The Man, styrer for VILDT i en stofbutik, aldrig har jeg mødt et menneske før, der kunne holde to voksne beskæftiget i sådan en SÅ eftertrykkeligt.
PÅ et tidspunkt så han sig selv i spejlet, ok han fik lidt hjælp, han rynkede panden for vildt som om han ville sige: Ok og hvem er DU SÅ ?
Han er så smuk, at man ikke fatter det, og I er bare SÅ GODE TIL DET PJAT !!! (Også Bella)