Ham Albert kan få smilet frem hos de fleste, der møder ham 🙂
Her er det mor-mosteren, mor-fætteren og mor-kusinen, der lader sig betage… og man forstår dem jo, for det der smørede grin, som han disker op med, er altså uimodståeligt (og vi takker for endnu en fuldstændig objektiv bemærkning, Mie!)
Derudover er vi ved at komme os oven på en weekend med en masse selskabelighed, hvor Albert har gået fra arm til arm og har fået opmærksomhed i store mængder… hvilket jo godt kan trætte sådan en størrelse, så dagen i dag har han bare gerne ville være tæt på sin mor og sikre sig, at verden stadig drejer den vej, som han har oplevet det de otte uger, hvor han har været en del af den.
Otte uger på dagen og næsten på klokkeslettet 🙂
