Albert fyldte fem måneder forleden. Tillykke med det og afsted til sundhedsplejersken i går, der gratulerede ved at stikke et par vaccinationer i lårene på ham, så han nu er lidt klynket og småtræt. Selve stikkene kunne nu ikke ryste den lille mand, der blot vrissede lidt irriteret over tumulten og ellers ikke lod sig mærke yderligere med det. Sej knægt og faktisk også lidt sej mor, der måtte synke en ekstra gang, tage en dyb indånding og tage afsted alene uden support fra faderen, der er ude og tjene til familiens oppehold i disse dage…
Nå men. Albert blev målt og vejet og rost i stor stil. Igen var Cecilia imponeret over hans styrke, hans nysgerrighed og hans tillidsfulde adfærd. Han kiggede hende lidt an, sikrede sig lige, hvor mor var henne, og så kom det store smil og de charmerende, blinkende øjne ellers på banen. Dejligt!
Han var vokset hele 4 centimeter på en måned, så nu ligger han lige på kurven længdemæssigt. Han havde også taget godt på, men den kurve er for nedadgående, så snart krydser de to hinanden, og han bliver for alvor en helt almindelig standardbaby 🙂
Vægt: 8080 gr./længde: 66 cm/hovedomkreds: 44,5 cm.
Sundhedsplejersken spurgte selvfølgelig ind til det med søvn og mad.
Om søvnen er der ingenting at sige, for Albert sover og sover og sover. Han sover sine 10 timer om natten, napper en god lur tidligt om formiddagen, endnu en omkring middag og som reglen en lidt kortere hen på eftermiddagen. Vi kan ikke tillade os at klage, så det gør vi heller ikke!
Om maden kan det blot konstateres, at han er en sulten gut, der spiser alt, hvad vi byder ham. Han får grøntsagsmos i stride mængder, havregrød, risgrød, frugtmos, bøfstroganoff, pasta m. kylling, kalvekød m. grøntsager osv. osv. Han får en flaske mælkeerstatning til at sove på og endnu én, når han vågner hen på natten. Det tager ham mindre end 10 minutter at vende vrangen ud på sådan en 200-220 ml. flaske m. mælk!
Men hva’ med brystmælk, spørger den opmærksomme læser nu?! Ja, altså, det er jo slut med det! Begyndelsen til enden indtraf, da jeg trappede ned på amningen i løbet af dagen – simpelthen fordi, Albert ikke længere havde tålmodighed til at ligge der ved brystet og nøjes med den mængde mad, der var til ham dér. Han lå og vred og vendte sig, gryntede utilfreds, borede hele ansigtet ind i brystet på mig og hev i mig… alt i alt ingen gensidig fornøjelse i dét. Så var der lige et par uger, hvor han fik mad hos mig om natten, men det gik også stille og roligt i sig selv, for det tog rigtig lang tid at få ham mættet (og jeg kunne ikke sove imens, så sådan at bruge et par timer på det hver nat…tjaa… det orkede jeg faktisk ikke), og han sov ikke voldsomt roligt og mættet derefter. Så til sidst var det bare en morgentår, som blev opretholdt yderligere et par dage for hyggens skyld, men faktisk ville Albert bare gerne op og igang med morgenhavregrøden i stedet, så lørdag d. 20/6-09 fik han sin sidste tår mælk hos sin moder – ergo blev Albert ammet i tæt på fem måneder, hvilket faktisk var væsentligt længere end hvad jeg havde forestillet mig, inden jeg gik igang med det.
Jeg er glad for at have ammet og faktisk stolt over, at jeg klarede den! Starten var ikke let og slet ikke sjov, men efterhånden fik vi fundet ud af det – Albert og mig – og snart fik vi gode vaner og rutiner for at få det til at køre for os; Albert tog et sikkert greb om min tommelfinger, og jeg sørgede for, at han kunne nå brystet og lå godt på den uundværlige ammepude. Jeg blev aldrig sådan en mor, der bare lige kunne hive op i trøjen og lægge ham til; jeg havde brug for ammepuden og for at kunne tage et godt greb om brystet… så diskret var det aldrig 🙂
I en periode fra han var små to måneder til omkring fire måneder gammel fik han mad udelukkende fra mig (og en flaske i ny og næ, hvis jeg var ude af huset), og jeg er svært tilfreds med at have haft den tid og nærhed sammen med ham, selv om det til tider sled på fysikken at have ham hængede dér i tide og utide. Mangen en gang er han faldet i søvn ved brystet, og vi har hygget os med det nlangt de fleste af de mange, mange timer, der er gået med at amme de seneste måneder. God tid gået kommer ikke skidt igen…
Jeg var glad for at amme, men jeg er også glad for at være stoppet med det 🙂
