Dagene går sin gang… Og Albert tuller rundt og bliver stor og stærk og god til at holde balancen, endnu mere fræk og endnu mere charmerende. Han vinker, klapper og griner for et godt ord. Han viser mere og mere temperament, når noget ikke lige passer ham – og han viser tegn på udspekuleret frækhed og klukker lykkeligt, når det lykkes ham at slippe fra sin mor og når hen til stikkontakten før hende eller andre “konkurrencer” i løbet af dagen.
For eksempel prøver Albert ihærdigt og utrætteligt at få mast sig forbi gitteret, som er sat op ved sofaen… det er boltet i væggen, så der har han da fundet sig en sisyfos-opgave :o)
Der er ingen tvivl om, at han trives. Han er så glad og så nem at have med at gøre. Han sover sine lure formiddag og eftermiddag – nu er det blot at lægge ham i barnevognen, og så småsnakker han i 3-5 minutter, hvorefter der bliver ro. Ingen trillen eller vuggen mere. Bare ud med ham og så godnat. Dejligt. Det samme om aftenen, hvor han stempler ud fra en lang dag med masser af kraftanstrengelser og fysiske udfoldelser omkring kl. 18-18.30. Som reglen lægger vi ham blot én gang, hvorefter der er lidt uro, pludren og tumlen rundt i sengen i 10 minutters tid, inden roen indfinder sig deroppe på hans værelse. Sjældne gange må vi op og lægge ham ned og sige godnat igen. Vi må dog altid lige op og lægge dynen over ham, for den falder han i søvn ovenpå – efterhånden som reglen på maven. Han kræver stadig en flaske kl. 4 om natten, hvorefter han så sover til kl. 6-7 stykker. Har sagt det før og gentager nu: vi har ingen grund til at klage!! 🙂
Igen på besøg hos Mormor. Det der med at sidde på Fars skuldre er en ny oplevelse for Albert, der bliver så stolt over at sidde helt deroppe… det nærmest lyser ud af ham, at han synes, det er fantastisk.
