Så vælter tænderne ud af Alberts gummer – det kan godt være, at han var en slow starter lige på det, men jeg skal da love for, at han kommer efter det! Foreløbig har to styks indfundet dig i undermunden og yderligere to foroven, hvor en tredje er på vej.

Folket har naturligvis udbedt sig fotodokumentation af fænomenet, hvilket jeg så på bedste vis her forsøger at efterkomme. Dog ikke så let, når modellen mener, at det er sjovere at slå klik med tungen og lave spytbobler, mens moderen stiller skarpt på mundtøjet… hmmm…
Her kan man faktisk ane de to tænder i overmunden og den ene forneden…
Og her er baryleren i færd med at løfte stolesæder for en gangs skyld – med et gedigent banditsmil på læberne…og to tænder til frit skue 🙂
De nederste bisser er efterhånden blevet ret så store, og Albert har fundet ud af at bruge dem til at raspe en gulerod og andre snacks med – til hans udprægede fornøjelse.

Og så blærer jeg mig jo igen og igen med, at Albert er så stærk, så stærk. Det er han virkelig. Også meget stærkere, end hvad hans Far troede, for han mente bestemt ikke, at det var værd at sætte skuffestopper på de store skuffer med mel, pasta, ris og andre tunge madvarer, for dem ville Albert alligevel ikke have kræfter til at trække ud. Well, Daddy Cool – find du nu skruemaskinen frem og få sat de dimser på, for…..
Er det den her skuffe, jeg ikke kan trække ud selv??
Hæhæhæhæhhæhæhæhæhæhæhhæææ… kom og fang mig, gør!! 🙂

Og slutteligt et par billeder fra Alberts livlige liv med Far, Mor og Bella:
Bella og Albert er vilde med hinanden…
Et af de helt sjældne billeder af Albert og mig… Albert holder selv sutteflasken nu, så den eneste funktion, vi udfylder, er som puttebamser, som er rare at lægge sig tæt ind til, når man er småtræt og på vej til lur…
“Dem, der ligger på gulvet, må man træde på – jow, man må!” Se i øvrigt, hvor stor Albert er blevet – der er ikke meget lillebaby over ham mere.
Albert lader sig ikke stoppe, når han får en god idé – ikke engang en sofa kan holde ham fra at forsøge at kravle hen til stikkontakten!! Han sad faktisk rimeligt godt i spænd, og sofaen måtte skubbes væk for at få ham ud…. suk!! 🙂