Af Albert Wodstrup Leidesdorff

Jeg er flyttet hjemmefra til i morgen, altså jeg besøger bare min
gudmoder i Nordvest ikk´, og jeg vil gerne lave en rapport her til bloggen om, hvad
jeg så har oplevet, mens jeg var flyttet.

Kl. 09.00 Ankomst med far. Ham fik jeg hurtigt smidt ud, og
der var jo heller ingen grund til at udsætte de ballade-planer, jeg havde lagt i bilen
på vej over broen.

Efter at have hevet katten, der er Esmaraldas killing, lidt
i halen, så hun løb skrigende væk, fik jeg øje på min gudmoders store mahognispejl,
der hænger på væggen i hende og Sebastians spisestue. Det er over to meter højt og lidt over 100 år gammelt og
vejer 10 gange så meget som mig.

Jeg forsøgte alt jeg kunne at hive det ned fra væggen, men
så kom Tante Lilla, hun hedder rigtig Emma, og sagde, at det skulle jeg ikke
gøre, hvis jeg havde mit liv kært. De
sagde også noget om, at det jo kunne være farligt. Sludder siger jeg bare, jeg
kunne sagtens have båret det, hvis bare de voksne havde blandet sig udenom.

Nå men så fandt jeg på noget andet; min gudmoder havde sat
en plade op mellem stuen og spisestuen, og der måtte jeg godt være over det
hele. Det var i hvert fald det, hun sagde. Så derfor kan jeg kan ikke helt
forstå, hvorfor hun løb igennem stuen og sagde mit navn meget højt, da jeg
forsøgte at hive juletræet med de flotte, blinkende lys og guldkugler og
jordklump på fem kilo ned fra vindueskarmen, jeg ville jo bare se, om jeg kunne
bære det, når nu jeg ikke måtte afmontere spejlet.

Senere, efter jeg havde tømt bogreolen, hevet 5 sider ud af
en vigtig bog, tygget lidt i et leksikon og læst Shakespeares samlede værker,
ville jeg gerne have noget mad, så det fik jeg; bøf med kartofler og en
sharonfrugt til dessert. Det smagte
godt. Jeg bøvsede det bedste, jeg har lært, og skreg af grin over mig selv og
mine bøvser. De voksne gloede underligt
på mig. Men så grinede jeg bare endnu mere og rakte tunge af dem og lavede
bobler med resten af mælken.

Så skulle jeg have en lur. Min gudmoder og Tante Lilla sagde
noget om, at jeg trak tænder ud. Det forstår jeg ikke noget som helst af, for
jeg er jo netop ved at få tænder. 4 stk for at være helt præcis, jeg regner med
et par mere i næste uge eller sådan.

Jeg sov i 30 minutter, det må også være mere end rigeligt.
Så ville jeg op og tjekke katten ud og se, om det lodne håndsving hun har på
enden stadig virkede. Min gudmoder sagde, at det kunne jeg godt glemme, for jeg
skulle sove mindst 2 timer mere, men det gad jeg ikke, så jeg sang bare så
højt, at hun var nødt til at tage mig op af sengen. Så kom jeg ind i stuen igen, hvor jeg huggede
et stykke klementin, som jeg gemte inde i munden en time.

Efter min gudmoder havde fisket det ud af munden på mig, og
hun er lidt hysterisk med den slags bare fordi jeg prøvede at æde noget plastik
sidst jeg boede her, så fik jeg endelig fat i katten, den hylede i vilden sky,
da jeg satte mig på den, og den skred også bare, da jeg slikkede den på pelsen,
og det forstår jeg altså, faktisk heller ikke, jeg ville jo bare give den et
kys.

Senere var jeg med ude i køkkenet, hvor jeg hjalp med at
vaske op, men da jeg tog min gudmoders tallerken, som hun har fået i julegave
sidste år af Sebastian, ned fra
opvaskestativet, så sagde hun, at hun hellere ville vaske op uden min hjælp.
Det forstår jeg altså ikke, for jeg havde allerede vasket en del op, og jeg
havde også forsøgt at få fat i en kniv fordi, jeg ville se, om jeg kunne snitte
i spisepinde med dem og måske lave en rigtig drenge-flitsbue til at skyde
katten med. Det fik jeg heller ikke lov til, altså på det
tidspunkt følte jeg mig ret begrænset i mine udfoldelser. Jeg blev i hvert fald
sur over, at jeg ikke måtte få knivene at lege med.

Nå men jeg kom så ned på gulvet, hvor der står sådan en stor
metalkarrusel med madvarer på. HALLO, det med mad i skuffer, det kender jeg
hjemmefra, så jeg gik straks i gang med at tømme karrusellen for mel, pasta og
ris, for når jeg nu ikke måtte hjælpe med opvasken, så kunne jeg jo lave mad i
stedet. Det måtte jeg gerne, så der fik jeg kokkereret en ret med ris og bouillonterninger
og sovsejævner i en gryde, som jeg fik ned på gulvet. Jeg kunne godt lide det.

Senere skulle jeg i bad i køkkenvasken, som er rund, det var
sjovt, for der sidder sådan en hane, som man kan dreje på, så det gjorde jeg,
og så opdagede jeg, at der kommer koldt vand ud af den. Lige ned på min mave.
Det var koldt. Ikke det fedeste, jeg har prøvet i dag, men det fik de voksne
til at grine.

Ved siden af, står der også en masse tandbørster, som jeg
tog med ned i badet til at skrubbe mig selv på ryggen med, til sidst forsøgte
jeg at æde sæben, men den smagte ikke godt, og så sagde min gudmoder med en
meget bestemt stemme: ALBERT så slutter festen. Hvis jeg havde været Emil fra Lønneberg,
så var jeg nok blevet sendt ud og snitte en træfigur – lige der.

Efter festen fik jeg dejlig varm mad fra et glas, min mor
havde givet mig med, men jeg var ikke så sulten fordi, jeg jo havde spist mange
frugter tidligere, så på et tidspunkt sagde min gudmoder, at jeg ville blive
fodret som en four gras and, hvis jeg ikke åbnede munden og holdt op med at
hugge skeen, så det gjorde jeg. Jeg ved ikke hvad en four gras er, men det lød
ikke som noget, jeg havde lyst tíl at prøve, så jeg åbnede munden frivilligt
mens jeg prøvede, om jeg kunne lade være med at grine. Efter fodringen fik jeg
en flaske vælling, ikke at det slog mig ud, og jeg nåede da også lige at pille
ved et par ekstra hylder, inden jeg blev tvunget i seng fordi jeg var kommet
til at hælde lidt mælk ud i min dyne. Ok, måske var det ret så meget mælk, men jeg
ville jo bare vise dem, at flasken kan sprøjte, hvis man ryster den.

Jeg har haft en dejlig dag, og i morgen, når jeg vågner,
skal jeg lege med Tante Grøn og hendes hund Josef. Jeg håber den er sjovere end
katten, som jeg synes er lidt for sart til min smag.

Jeg håber også, at min mor og far sover godt i nat uden mig.
Jeg kommer hjem i morgen.

Kærlig hilsen

Albert.