Først så fandt Albert jo ud af at åbne den tunge skuffe med alle madvarerne i:
Så blev der stillet spærning for, og der gik nogle dage, hvor der var fred og ro, fryd og gammen på den konto. Men. Så kom ungen jo i tanke om, at han da kan forcere spærninger, så han fandt da ud af at kravle op på malerspanden, såmænd.
Og det var rigtig sødt og charmerende, da han gjorde det for at komme op og se, hvad Far lige havde gang i med det der aftensmad dér:
Men da han her til morgen så fandt ud, at man da kan stå på spanden og åbne næste skuffe og fiske mariekiks frem, så syntes Moderen måske nok, at det var lige avanceret nok.
Næste skridt i den proces måtte naturligvis være, at skuffen begyndte at rulle udaf, og Albert blev skubbet bagud og til sidst hang frit svævende, mens hans små fingre knugede sig til kanten. Det nåede ikke at blive fotodokumenteret, da der i stedet måtte iværksættes redningsaktion…

Der skal SÅ MEGET skuffestoppere på i weekenden. Ellers render vi da hurtig tør for mariekiks!!! 🙂