Albert vil OP. Hele tiden op, op, op. Der går rigtig meget tid med at finde ud af, hvor han kan kravle op, og han ser ikke de store farer ved at f.eks. at bestige ting, der bevæger sig – som her, hvor crosseren står for skud:

Albert leger på crosseren – klik her for at åbne filmklip

Og alle mulige og umulige andre ting tages i brug, når f.eks. julepynten skal tjekkes ud:
Eller når han selv lige kravler op i crosseren for at komme op og se, hvad der ligger på bordet- efter først at have placeret noget blødt at sidde på på sædet, naturligvis. Man er vel et luksusdyr 🙂

Om jeg fatter, hvorfor han bruger så mange kræfter på at komme OP, når han ikke engang har lært at gå ligeud endnu!! 🙂

Og så skete det endelig. Der blev monteret skuffestoppere, så indholdet ikke længere ligger spredt over hele køkkengulvet. Der er stadig risiko for, at små fingre bliver klemt, men det må han se at få lært sig, så…

Albert bliver stoppet – klik her for at åbne filmklip

Albert er begyndt at gå meget op i at flytte ting. Hans lastbil og crosseren bliver lastet med gods, som så transporteres rundt i det meste af huset. Så tømmes der for så at laste påny. Gad vide, hvor han mon har dét fra? Jeg prøver til stadighed at få det fanget på et videoklip, men han er blevet så opmærksom og bevidst om kameraet, at han straks slipper alt, hvad han har i hænderne for at komme hen og pille ved det i stedet…


Han er også begyndt at placere ting rundt omkring. Så ligger der lige en hue og et par biler på et stolesæde, så finder man en legetøjsbil godt sat fast bag en radiator, så står en lastbil parallelparkeret i gangen, så hænger der en vaskeklud på gitteret ved sofaen.
Og det der med, at han er blevet meget bevidst om kameraet udmønter sig også i, at han lukker øjnene, når han ved, blitzen går af – det kommer der en lang række halvkiksede billeder ud af. Her blot et udpluk:

Og så ser det ud til, at vi er ved at være igennem putte-i-munden-fasen. I hvert fald er det ikke længere helt så konsekvent, at alt nyt på Alberts vej lige skal en tur i munden for at tjekke sutteværdien ud. Meeeen…. får man fingre i en dejlig ko, så skal den da ikke slippe for en snasketur:

Apropros snasketur, så er Albert verdens bedste krammer 🙂 Han elsker at kramme, simpelthen. Med en salig lyd kaster han sig ind til os og lægger sin buttede arme om halsen på os, mens vi bliver nusset og krammet efter alle kunstens regler. Og han savler nærmest af fryd, når han helt træt og udaset efter en hel dags leg og strabadser hænger på en arm om aftenen og bliver møsset på kinderne. Dejligt, at han gider – vi nyder det, for hvem ved, hvor længe han synes sådan noget er skønt? 🙂