Jep… kategoriseret under “Begivenheder”, for det føles på en eller anden måde skelsættende, at vi nu kan pakke de slidte Alfons Åberg-flasker ned og hælde de sidste rester af vællingpulveret ud… for sådan noget har Albert ikke længere brug for!
I lørdags fik han sin sidste godnat-flaske. Han glemte endda helt at spørge efter den, da den udeblev om søndagen. Heller ikke i går ytrede han ønske om den ellers så højt elskede “duuut”… så nu er det åbenbart slut med dén æra her i huset.
Nostalgi skal der også være plads til, og vi har mange skønne minder fra stunderne med Albert og de sutteflasker. Fra da han var lillebitte spæd og fik 10 ml. NAN af den lille flaske. Sølle 10 ml., mand! Og fra perioden lige inden han selv fandt ud af at holde flasken – når man sad der i aftenmørket med en træt lille fyr, som sugede sådan en hel 220 ml-flaske i sig på få minutter, kvitterede med en god bøvs og så ellers rakte ud mod sengen, som han gerne ville ned og ligge i. Og her på det sidste, hvor han har fået vælling inden sovetid og har ligget inde i sengen og hygget med flasken – nogle gange fik han lavet så stort undertryk i flasken, at sutten forsvandt ind i den! – og når sidste dråbe var drukket, røg flasken over tremmerne og ned på gulvet som et kald på Mor og Far, der godt kunne komme og møsse godnat… Akkeja.
Flasken blev vores redning i den tidlige start, hvor amningen ikke kørte fantastisk. Og den har været en søvnstarter, en hyggeting, en praktisk foranstaltning når Albert er blevet passet osv. osv. Jowjow, det er faktisk en ret stor ting, at de flasker nu pakkes væk… 🙂
Men nu er vi videre. Albert er i hvert fald. Med stormskridt indtager han verden på daglig basis – nu iført bamsesutsko:
🙂
