Mandag d. 16/1-12 var en af de mest skelsættende i Alberts snart 3-årige liv, for han tog det store spring fra de trygge og velkendte rammer hos hans fantastisk dagplejemor Sine til nye oplevelser, udfordringer, larm og hurlumhej på Kæmpestuen i den børnehaven Elva.
Og hvordan klarede han så lige dét? Jamen naturligvis i vanlig overlegen Albert-stil!
Ingen tvivl om, at han var spændt til bristepunktet, og i tiden op til har vi snakket rigtig meget med ham om det der børnehave-halløj, så han kunne være så afklaret som muligt. Og det må man sige, han var! Af med overtøjet, og så åbnede han ellers selv døren ind til løjerne og tog et naturligt “hobbebø*-hop” ind i de nye gemmakker, hvor de stod klar til at tage imod ham med åbne arme. Han kastede sig over legetøjet, og var forbi den revnefærdige moder et par gange for at fortælle om alle dets herligheder. Til formiddagssamling indgik han naturligt i gruppen og svarede klart “ja”, da hans navn blev råbt op. Han hyggede sig tydeligvis, og efter en times tid eller så, så kunne jeg efterlade ham i sikker forvisning om, at han var helt tryg og rolig ved at være der. Vi hentede ham lige efter frokost, som havde været helt i orden med pizza og andre lækre ting – dog måtte han lige forhøre sig, hvorfor man ikke bare måtte taget så meget pizza, som man havde lyst til 🙂
Og så kvitterede han ellers ved at synge og danse hele eftermiddagen i det bedst tænkelige humør, for så at falde omkuld og sove som en sten i 12 timer i nat. Ahhh, good times 🙂
Og her på andendagen gik han igen hoppende og syngende til opgaven og skal være der faktisk hele dagen… så det var vel dén indkøring?
Uhh, Albert er så sej og dygtig…og jublende glad, ikke mindst 🙂
* En “hobbebø” er en hoppefrø! På lige linie med kravlefrøen, bøvsefrøen, dansefrøen, hikkefrøen og alle de andre frøer, der findes i Alberts liv ;o)
