…kom indenfor, Blåbærmand, kom indenfor – har du nogle blåbær med til mig i dag?
Nej, det havde Albert så ikke, for han havde lige spist dem 🙂
Og så har han udviklet en ny feature som flaskeholder:
Skal I lige have et par bonusnullergøjbilleder fra én af sommerens varmeste dage med i sækken? Jada, naturligvis skal I det :o) Værsåartig:
:o)
Det er sommer, og det er varmt… rigtig varmt! Så en kølende dukkert i badekarret, der i dagens anledning var flyttet til terassen, var lige dét, der skulle til:
Aaaaaaahhhhh 🙂
Albert fyldte fem måneder forleden. Tillykke med det og afsted til sundhedsplejersken i går, der gratulerede ved at stikke et par vaccinationer i lårene på ham, så han nu er lidt klynket og småtræt. Selve stikkene kunne nu ikke ryste den lille mand, der blot vrissede lidt irriteret over tumulten og ellers ikke lod sig mærke yderligere med det. Sej knægt og faktisk også lidt sej mor, der måtte synke en ekstra gang, tage en dyb indånding og tage afsted alene uden support fra faderen, der er ude og tjene til familiens oppehold i disse dage…
Nå men. Albert blev målt og vejet og rost i stor stil. Igen var Cecilia imponeret over hans styrke, hans nysgerrighed og hans tillidsfulde adfærd. Han kiggede hende lidt an, sikrede sig lige, hvor mor var henne, og så kom det store smil og de charmerende, blinkende øjne ellers på banen. Dejligt!
Han var vokset hele 4 centimeter på en måned, så nu ligger han lige på kurven længdemæssigt. Han havde også taget godt på, men den kurve er for nedadgående, så snart krydser de to hinanden, og han bliver for alvor en helt almindelig standardbaby 🙂
Vægt: 8080 gr./længde: 66 cm/hovedomkreds: 44,5 cm.
Sundhedsplejersken spurgte selvfølgelig ind til det med søvn og mad.
Om søvnen er der ingenting at sige, for Albert sover og sover og sover. Han sover sine 10 timer om natten, napper en god lur tidligt om formiddagen, endnu en omkring middag og som reglen en lidt kortere hen på eftermiddagen. Vi kan ikke tillade os at klage, så det gør vi heller ikke!
Om maden kan det blot konstateres, at han er en sulten gut, der spiser alt, hvad vi byder ham. Han får grøntsagsmos i stride mængder, havregrød, risgrød, frugtmos, bøfstroganoff, pasta m. kylling, kalvekød m. grøntsager osv. osv. Han får en flaske mælkeerstatning til at sove på og endnu én, når han vågner hen på natten. Det tager ham mindre end 10 minutter at vende vrangen ud på sådan en 200-220 ml. flaske m. mælk!
Men hva’ med brystmælk, spørger den opmærksomme læser nu?! Ja, altså, det er jo slut med det! Begyndelsen til enden indtraf, da jeg trappede ned på amningen i løbet af dagen – simpelthen fordi, Albert ikke længere havde tålmodighed til at ligge der ved brystet og nøjes med den mængde mad, der var til ham dér. Han lå og vred og vendte sig, gryntede utilfreds, borede hele ansigtet ind i brystet på mig og hev i mig… alt i alt ingen gensidig fornøjelse i dét. Så var der lige et par uger, hvor han fik mad hos mig om natten, men det gik også stille og roligt i sig selv, for det tog rigtig lang tid at få ham mættet (og jeg kunne ikke sove imens, så sådan at bruge et par timer på det hver nat…tjaa… det orkede jeg faktisk ikke), og han sov ikke voldsomt roligt og mættet derefter. Så til sidst var det bare en morgentår, som blev opretholdt yderligere et par dage for hyggens skyld, men faktisk ville Albert bare gerne op og igang med morgenhavregrøden i stedet, så lørdag d. 20/6-09 fik han sin sidste tår mælk hos sin moder – ergo blev Albert ammet i tæt på fem måneder, hvilket faktisk var væsentligt længere end hvad jeg havde forestillet mig, inden jeg gik igang med det.
Jeg er glad for at have ammet og faktisk stolt over, at jeg klarede den! Starten var ikke let og slet ikke sjov, men efterhånden fik vi fundet ud af det – Albert og mig – og snart fik vi gode vaner og rutiner for at få det til at køre for os; Albert tog et sikkert greb om min tommelfinger, og jeg sørgede for, at han kunne nå brystet og lå godt på den uundværlige ammepude. Jeg blev aldrig sådan en mor, der bare lige kunne hive op i trøjen og lægge ham til; jeg havde brug for ammepuden og for at kunne tage et godt greb om brystet… så diskret var det aldrig 🙂
I en periode fra han var små to måneder til omkring fire måneder gammel fik han mad udelukkende fra mig (og en flaske i ny og næ, hvis jeg var ude af huset), og jeg er svært tilfreds med at have haft den tid og nærhed sammen med ham, selv om det til tider sled på fysikken at have ham hængede dér i tide og utide. Mangen en gang er han faldet i søvn ved brystet, og vi har hygget os med det nlangt de fleste af de mange, mange timer, der er gået med at amme de seneste måneder. God tid gået kommer ikke skidt igen…
Jeg var glad for at amme, men jeg er også glad for at være stoppet med det 🙂
Der findes vel på nuværende tidspunkt omkring 1000 billeder af Albert i alle mulige sammenhænge – nogle er gode, andre er mindre gode – men heldigvis behøver der ikke finde nogen sortering sted i disse tider, hvor masser af elektronisk opbevaringsplads gør det muligt at gemme hele baduljen… lissom man jo bare kan tage et par stykker mere med det digitale. Godt nok smart!!
Nå men. Ind imellem får man jo knipset et rigtig pletskud – som i går, hvor Albert var sat i barnevognen og skulle med sin far og storesøster en tur ud på vejen/legepladsen og hænge ud:
Behørigt klædt i hættetrøje passende til lejligheden og såååå klar til at få én på opleveren 🙂
Av! Så fik Albert stukket vaccination ind i de bløde lårbasser – med superseje plastre til følge.
Albert lod sig ikke mærke nævneværdigt med stikkeriet. Lidt klynkeri, som hurtigt gik over, da Far lige krammede og nussede lidt. Og så var han måske lidt mere træt og nærtagende i går, end han vanligvis er – men i dag vågnede han igen med sit sædvanlige store smil på læben og synes ikke mærket af gårsdagens strabadser, som også bød på en tur til Bellas børnehave til almen fremvisning og en smut til mosteren, der bød på jordbærkager, pizza og hygge….uhhmmm 🙂
Bella har i øvrigt sidste dag i børnehaven i dag, og i morgen starter hun et nyt kapitel i sit liv og bliver SFO/miniklub-barn. Hold da op, som tiden flyver…!!
Da vi alligevel var hos sundhedsplejersken, måtte Albert jo en tur på vægten, som nu viser præcis 6900 gr., mens længden nu er 60,5 cm. Han følger kurverne stabilt og får megen ros for sin styrke og lyst til at komme op og frem. Herligt, herligt, herligt 🙂
Albert – 6 uger og et par dage gammel. Vågen, interesseret, glad og med et godt glimt i øjet:
Så har bedstemødrene lidt at vise frem til venner og bekendte – og blære sig med, for magen til skønling skal man da lede længe efter, hva ;o)
Så er Albert i fuld færd med at smile – af og til gør han det endda bevidst, og med lidt teknik kan man nusse ham bag øret for at lokke et smil frem.
Så dét skulle naturligvis foreviges og mangfoldiggøres…
Lykkedes det? Hmmm…
Take 1: Albert smiler – lidt! Klik her for at åbne
Take 2: Albert smiler – eller gør han? Klik her for at åbne
Take 3: Albert smiler – Nej mor, det gør han faktisk ikke! Klik her for at åbne
Well, well… i virkeligheden er morens entusiasme omkring projektet vist væsentligt større end knægtens. Han ser egentlig bare ud til at undre sig såre over, hvad det hele egentlig går ud på… og man jo ikke klandre ham 🙂
Albert laver suttelyde – klik her for at åbne
Når det går lidt for langsomt med at finde maden frem, går Albert igang med at sutte på fingre – og det foregår med lyd på!
Det kan være, det tager lidt tid at åbne filen – hav tålmodighed 🙂
