Jeg har kendt din mor i
snart 12 år. De første 10 år var du der jo ikke, så man må sige, at jeg kender
hende stadig bedst uden dig. Så meget desto mere, har det været spændende, og det er
stadig spændende, at se hende blive mere og mere mor til dig.

En af de ting, der ofte slår
mig er hendes tålmodighed. Hun ejer virkelig evnen til at betragte dig og det
du finder på, uden nogensinde at forstyrre det, du selv vil. Det er klart, at
hun ikke bare lader dig hussere rundt og pille alt i stykker, og det vil du
meget gerne, næ jeg tænker mere på, når du f.eks. opdager ting, du kan eller
vil.

Forleden så jeg et
videoklip, hvor du kravler op på din trip
trap stol. Du kravler simpelthen ind under den, og bestiger så stolen, mens
du forsøger at nå bordkanten. Man kan høre din mor tale på videoen, og først
vil hun redde dig fra dit farlige forsøg, og tro mig, det ser altså ikke særlig
sundt ud, det du har gang i, der er mange ting, der kan gå galt. Men, din mor
stopper dig ikke, hun står bare ved siden af og er klar til at stoppe dig, hvis
noget skulle udvikle sig i gal retning. Det imponerer mig; hendes sind er helt
åbent for, at du må sådan cirka, hvad du har lyst til, og det du forsøger, det
betragter hun med ro i både sind og krop. Hun er rummelig for dit væsen,
prøver ikke at lave dine planer om, men frem for alt, så lader hun dig
bestemme farten i din udvikling uden at blokere noget med sin egen frygt. Det
har jeg stor respekt for, og jeg tænker ofte, at du er heldig med hende din mor
fordi, hun blandt mange andre gode egenskaber, har en rigtig, rigtig god
fornemmelse for, hvad der er dit univers, og hvad der er hendes eget.

Jeg læste engang en historie
om en dreng, der sad på en planet og så ned på jorden. Han skulle vælge sine
forældre. Efter at have betragtet forskellige muligheder rigtig længe, så
valgte han med sikker hånd dem, der kunne give ham det, han skulle bruge i livet.
Jeg har desværre glemt, hvor jeg læste historien, og jeg tror heller ikke rigtig selv
på, at livet foregår sådan; men når jeg ser på dig og den måde, din mor følger
dig på, så tænker jeg, at historien måske alligevel er sand. Sådan en ivrig,
modig dreng med så mange kræfter, som du har, er jo nødt til at have en mor,
der evner både at betragte, stimulere og følge med uden at bremse det væsen,
der så gerne vil frem.

Det er din mor rigtig god
til.