…sagde mosteren, da der blev knipset snapshots i hendes stue forleden, hvor Albert m. følge var på visit. Og hun har jo ret, for se lige engang, hvor de hygger, de to:

Albert var også en tur hos Cecilia, sundhedsplejersken, der målte og vejede og fandt frem til, at han nu har en kampvægt på 9180 gr. og er hele 68,5 cm. lang. Det er stadig en anelse over vægtkurven og lidt under længdekurven.

Albert blev også udsat for en såkaldt BOEL-test, som går ud på at tjekke hørelse og reaktioner osv., og helt forventeligt bestod han med glans. Han var hurtig til at opfatte, hvad der foregik og vendte sig efter lydene, som han skulle. Vi var nu aldrig i tvivl om, at det ville være tilfældet, for ved “fremmede” lyde i træhytten stopper han op og kigger efter støjkilden. Vi påpegede, at han skeler en lillebitte smule på det venstre øje, når han er træt, hvilket han var, da vi var der, så Cecilia fik set det ved selvsyn. Det afstedkom en henvisning til en øjenlæge for at få tjekket op på det og sikre os at få fanget det i begyndelsen, hvis der er noget ,der skal korrigeres.

Albert brillerede med at være meget opmærksom og kigge efter sine forældre, da hun løftede ham op, og han sad rank og fin og pludrede løs, som en 7-måneders baby nu engang skal. Hun kiggede ham efter i sømmene og konkluderede, at han er “helt frisk, sund og fin”.

Og frisk må han siges at være! Det får vi at mærke for tiden, hvor det med at sove lur ikke længere er noget, Albert mener, han har behov for. En enkelt eller to lure bliver det til i løbet af dagen – og så max. en time, jo! Pyha, det trækker tænder ud på oppasseren, der skal have et øje på hver finger, når banditten kravler rundt og piller ved ALT og smager på det meste. Til gengæld trimler han så omkuld senest kl. 18 om aftenen og sover stort set igennem… man kan nok ikke få både i pose og sæk, vel?

Men ellers går dagene såmænd meget stille og roligt derudaf med 120 km/t. Albert kravler og øver balancen, når han løfter måsen og står på hænder og fødder. Han pludrer i en uophørlig strøm af “tada-wigu-albar-ade-whiuuu”, og griner og morer sig hjerteligt over enhver grimasse, vi stiller op. Han spiser godt, han får skiftet bleer (hvilket i sig selv kan være noget af en manøvre, når han ormer sig og vender sig om på maven hurtigere, end man kan nå at blinke med øjnene… det er bare med at have noget legetøj til at holde ham fokuseret, når der åbnes for en af de der bonusbleer, for ellers…), han prøver at indhente katten, han ser fjernsyn, og han vokser og trives i rigtig fin stil.

Nåja, og så er aktivitetstæppet pakket ned for denne gang, for det var lige pludselig ikke længere interessant, når nu man lige kan kravle ud i gangen og tygge i en gummistøvle eller finde hen til Fars guitar og plinkeplonke lidt på den, vælte Mors orkidé eller andre syslerier i den kategori.

Der er fuldt tryk på Albert – lige præcis, som der skal være 🙂

OBS: Filmklips’ne i det tidligere indlæg nedenfor skulle nu gerne fungere 🙂