Blog Image

Albert i stort og småt

Udpluk fra livets gang...

Albert Tusindfjæs

Fotodokumentation Posted on 16 Sep, 2010 18:12:45

Seneste skud af yngste skud på stammen – hvor mange ansigter kan sådan en unge lige lave, mon? Albert er nu snart 20 måneder gammel og flytter sig fra at være baby til at blive en lille dreng med stålsatte meninger, humor og egen vilje.

Han snakker lystigt og kommer med velgennemtænkte kommentarer som “det kilder”, “det er min!”, “Mor kommer nu”, “det er Fars sko”, “morgenmad Albert sulten” osv. osv. Katten Esmeralda kaldes nu ikke længere Ralde men Raller, og bamsen hedder Bamme, gummistøvler er buller og så beder han gerne om “evrstej” på rugbrødet, ligesom han også siger til, når der er behov for “ny bli” om numsen. Hver dag byder på nye ord… det er fantastisk og “dajler” 🙂

Som man måske kan se på billederne, så har han nu alle tænder på nær én, og han bruger den til at tygge og lave sjove lyde med. Allerhelst bruger han dem til at knase sprøde vindruer med. Dét er guf OG spas på samme ting, mener han.

Vi har nu helt faste rutiner for det ene og det andet. Han får stadig en flaske “dut” (fuldkornsvælling), når han skal sove, men én eller anden dag i nærmeste fremtid glemmer vi den, og så er det slut med den. Flasken får han med i seng og ligger ig hygger med, hvorefter han smider den over sengekanten, når han er færdig. Så er det lige tid til tandbørstningen, som foregår med grin og fjas, inden vi siger godnat – de fleste dage falder han omkuld med det samme og andre ligger han og snakker med Bamme og Raller om dagens hændelser. Esmeralde ligger som reglen og sover skønhedslur på sengen ved siden af Albert – til begges store fornøjelse, forekommer det mig.

Albert er også vil med at blive badet og løber fornøjet ud til det grønne badekar, når vi nævner det for ham. Han hjælper også til med at dække bord og tager selv sin tallerken og krus ud, når vi er har spiste færdigt. Han henter sine “buller” i gangen og trækker i dem, når han mener, det er tid til at lege eller tage afsted til Sini, som er hans søde dagplejemor, som også synes, at Albert er sød, sjov, kærlig og nem at have med at gøre – altså bortset fra, at han lægger sig ovenpå babyerne, der ikke kan gå endnu!!

Motorikken er i top. Albert spiller fodbold på landsholsniveau (hey, findes der ikke et U2-hold eller noget, vi kan skrive ham op til?), og han hopper, drejer rundt og gynger ustoppeligt. Og så elsker han at læse bøger og se “Lala” (Teletubbies) i fjernsynet. Allermest elsker han dog Bella, som han kalder på, når hun ikke er her, og krammer uophørligt, når hun er her. Han ser op til hende og kopierer alt, hvad hun siger og gør, og han kysser billedet af hende, når hun ikke er her. Det er både skønt og lidt hjerteskærende…

Åh altså, Albert er sgu bare skøn – også når han er træt og småmuggen, som han altså også kan finde på at være… selv dér er der ikke langt til grin og latter og det der finurlige glimt i øjet er der 99.9% af tiden. Det er altså dajler!!! 🙂

Albert ved morgenbordet – klik her for at åbne filmklip

Albert i rejsetøjet – klik her for at åbne filmklip

Albert hopper og danser – klik her for at åbne filmklip

Albert og Bella danser – klik her for at åbne filmklip

Albert taler i telefon – klik her for at åbne filmklip

Albert går i Fars træsko – klik her for at åbne filmklip

Stay tuned hér på kanalen – snart følger fotos og anekdoter fra Alberts fantastiske sommer 2010… og det er ikke engang løwn (selv om opdateringsraten her på siden lader noget tilbage at ønske!).

:o)



Fri leg…

Fotodokumentation Posted on 17 Jul, 2010 08:27:51

Engang for længe, længe siden inden varmen gik amok og sendte de fleste af os til tælling i skyggen – ja, dér var der en mor til en Albert, som lige fik fanget ungen i fri leg med yndlingslegetøjet…. bolden:

Albert og bolden I – klik her for at åbne filmklip

Albert og bolden II – klik her for at åbne filmklip

Og så tog han sig ellers en tur i bilen – med sommerhatten på sned:

Alberts nye autobil – klik her for at åbne filmklip

Alberts forældre har været så svineheldige at få adgang til et sommerhus i det nordsjællandske, og dér skal noget af sommerferien afholdes… i går var vi forbi på et rekognosceringstogt, og der blev hygget i skyggen af skønne gamle træer – Albert nød et jordbær og en kage:

Albert i sommerhus – klik her for at åbne filmklip

Men akkeja, det er jo ikke lutter afslapning at have sådan et sommerhus – græsset skal holdes nede:

Albert slår græs – klik her for at åbne filmklip

Sommerheden har også bragt masser af selskabelighed med sig – her er Albert med til Maikens fødselsdag, hvor der var herligt meget spændende legetøj og et badebassin til rådighed…. ren spas!!
MMMmmmmmm….en bastogne i træernes skygge. Albert stornyder og -trives 🙂
Bar numse, en spand og en Moster, der gider lege….åhhhhhh altså, hvor dejligt 🙂

Nåja, og så er Albert fuld af ord og sprog nu – han snakker løs, pludrer og efterligner alt, hvad der bliver sagt med perfekt intonation… blot er det endnu svært at tyde ordene helt.

På det faste repertoire har vi nu – ud over hej, hejhej, hejdå, farvel, hallo, Mor, Far, Bella og Ralde (som jo er katten): “mere”, “mad” (og “mere mad” naturligvis!), “tallerken” (altså…nok mere “a’erken” – men altid når han ser en tallerken, som vi VED jo lissom, at det er det, han siger!), “sko”, “vand” (af og til stadig “vatten”), “tack”, “godnat”…. og så selvfølgelig “NEJ” i ét væk 🙂

Og så er der alle lydene, som han bruger for at gøre opmærksom på det ene eller det andet: “duutt” når han vil have vælling til natten, “ttsssss” når han tisser, “lalalala” for dans og musik, “av av” når noget gør ondt, “hov” når han taber noget eller bliver forbavset osv. osv.

Han kombinerer mange af de ovenstående ord og lyde og gør sig faktisk ganske forståelig for den indviede 🙂 Det er en fest at følge hans sproglige udvikling, og der er vist ingen tvivl om, at vi snart har en ustoppelig speedsnakker i familien… 🙂



Soooommer og sol :-)

Fotodokumentation Posted on 06 Jun, 2010 13:14:48

Så er det sol- og havetid…. eller terrassetid, må vi vel sige nu, hvor vi ikke har nogen have som sådan. Og soltid er udetid. Og kaskettid. Og sommerhyggetid.


Men man skal jo også være beredt til dårligere tider, så Albert er skam også blevet ekviperet med gummistøvler – og han synes, de er helt fantastiske!!

Og seneste tiltag i den lille familie er, at Albert har fået stillet en potte til rådighed, og det går fantastisk med det – se bare, hvor intereseret, han er i at sidde på den:
Og nåja, så var Albert da også lige en tur forbi en frisør i går og få lokkerne sat på sommerstatus.

Først så han sådan her ud:
Og så blev der studset i bund:
🙂



Boldøje

Fotodokumentation Posted on 10 Apr, 2010 16:55:42

Albert er vild med bolde – vild som i VILD – og han hviner af fryd, når han leger med den runde legekammerat…




Op, op, op…

Fotodokumentation Posted on 16 Dec, 2009 08:13:06

Albert vil OP. Hele tiden op, op, op. Der går rigtig meget tid med at finde ud af, hvor han kan kravle op, og han ser ikke de store farer ved at f.eks. at bestige ting, der bevæger sig – som her, hvor crosseren står for skud:

Albert leger på crosseren – klik her for at åbne filmklip

Og alle mulige og umulige andre ting tages i brug, når f.eks. julepynten skal tjekkes ud:
Eller når han selv lige kravler op i crosseren for at komme op og se, hvad der ligger på bordet- efter først at have placeret noget blødt at sidde på på sædet, naturligvis. Man er vel et luksusdyr 🙂

Om jeg fatter, hvorfor han bruger så mange kræfter på at komme OP, når han ikke engang har lært at gå ligeud endnu!! 🙂

Og så skete det endelig. Der blev monteret skuffestoppere, så indholdet ikke længere ligger spredt over hele køkkengulvet. Der er stadig risiko for, at små fingre bliver klemt, men det må han se at få lært sig, så…

Albert bliver stoppet – klik her for at åbne filmklip

Albert er begyndt at gå meget op i at flytte ting. Hans lastbil og crosseren bliver lastet med gods, som så transporteres rundt i det meste af huset. Så tømmes der for så at laste påny. Gad vide, hvor han mon har dét fra? Jeg prøver til stadighed at få det fanget på et videoklip, men han er blevet så opmærksom og bevidst om kameraet, at han straks slipper alt, hvad han har i hænderne for at komme hen og pille ved det i stedet…


Han er også begyndt at placere ting rundt omkring. Så ligger der lige en hue og et par biler på et stolesæde, så finder man en legetøjsbil godt sat fast bag en radiator, så står en lastbil parallelparkeret i gangen, så hænger der en vaskeklud på gitteret ved sofaen.
Og det der med, at han er blevet meget bevidst om kameraet udmønter sig også i, at han lukker øjnene, når han ved, blitzen går af – det kommer der en lang række halvkiksede billeder ud af. Her blot et udpluk:

Og så ser det ud til, at vi er ved at være igennem putte-i-munden-fasen. I hvert fald er det ikke længere helt så konsekvent, at alt nyt på Alberts vej lige skal en tur i munden for at tjekke sutteværdien ud. Meeeen…. får man fingre i en dejlig ko, så skal den da ikke slippe for en snasketur:

Apropros snasketur, så er Albert verdens bedste krammer 🙂 Han elsker at kramme, simpelthen. Med en salig lyd kaster han sig ind til os og lægger sin buttede arme om halsen på os, mens vi bliver nusset og krammet efter alle kunstens regler. Og han savler nærmest af fryd, når han helt træt og udaset efter en hel dags leg og strabadser hænger på en arm om aftenen og bliver møsset på kinderne. Dejligt, at han gider – vi nyder det, for hvem ved, hvor længe han synes sådan noget er skønt? 🙂



Tænder…

Fotodokumentation Posted on 01 Dec, 2009 11:35:45

Så vælter tænderne ud af Alberts gummer – det kan godt være, at han var en slow starter lige på det, men jeg skal da love for, at han kommer efter det! Foreløbig har to styks indfundet dig i undermunden og yderligere to foroven, hvor en tredje er på vej.

Folket har naturligvis udbedt sig fotodokumentation af fænomenet, hvilket jeg så på bedste vis her forsøger at efterkomme. Dog ikke så let, når modellen mener, at det er sjovere at slå klik med tungen og lave spytbobler, mens moderen stiller skarpt på mundtøjet… hmmm…
Her kan man faktisk ane de to tænder i overmunden og den ene forneden…
Og her er baryleren i færd med at løfte stolesæder for en gangs skyld – med et gedigent banditsmil på læberne…og to tænder til frit skue 🙂
De nederste bisser er efterhånden blevet ret så store, og Albert har fundet ud af at bruge dem til at raspe en gulerod og andre snacks med – til hans udprægede fornøjelse.

Og så blærer jeg mig jo igen og igen med, at Albert er så stærk, så stærk. Det er han virkelig. Også meget stærkere, end hvad hans Far troede, for han mente bestemt ikke, at det var værd at sætte skuffestopper på de store skuffer med mel, pasta, ris og andre tunge madvarer, for dem ville Albert alligevel ikke have kræfter til at trække ud. Well, Daddy Cool – find du nu skruemaskinen frem og få sat de dimser på, for…..
Er det den her skuffe, jeg ikke kan trække ud selv??
Hæhæhæhæhhæhæhæhæhæhæhhæææ… kom og fang mig, gør!! 🙂

Og slutteligt et par billeder fra Alberts livlige liv med Far, Mor og Bella:
Bella og Albert er vilde med hinanden…
Et af de helt sjældne billeder af Albert og mig… Albert holder selv sutteflasken nu, så den eneste funktion, vi udfylder, er som puttebamser, som er rare at lægge sig tæt ind til, når man er småtræt og på vej til lur…
“Dem, der ligger på gulvet, må man træde på – jow, man må!” Se i øvrigt, hvor stor Albert er blevet – der er ikke meget lillebaby over ham mere.
Albert lader sig ikke stoppe, når han får en god idé – ikke engang en sofa kan holde ham fra at forsøge at kravle hen til stikkontakten!! Han sad faktisk rimeligt godt i spænd, og sofaen måtte skubbes væk for at få ham ud…. suk!! 🙂



Dagligdagens syslerier

Fotodokumentation Posted on 13 Nov, 2009 13:00:54

I disse dage er Albert ved at få sig endnu en tand. Det udmønter sig i afbrudt søvn og lidt utidighed, men det gode, glade humør er ikke påvirket. F.eks. kan man sagtens hjælpe Mor med vasektøjet:

Og med at rydde op i køkkenskufferne:

Eller med at forcere “spærninger” – og komme lidt galt afsted ved nedstigningen, i øvrigt!:

Og lave sin helt egen gå-vogn ud af forhåndenværende indbo:

Albert er nu 9½ måned gammel, og han er i fuld sving med at lære at gå rigtigt. Alt bliver taget i brug til at skubbe rundt foran sig, og det ser ud som om, at han er ved at have fundet balancen nogenlunde. Kameraet ligger permanent fremme i håbet om at kunne fange de første skridt, men følger han rutinen, så sker det sikkert, når jeg lige er ude af huset i halvandet splitsekund eller noget!

Han er også begyndt at vinke, og han klapper og slår ting mod hinanden med begge hænder. Fascinerende, ikk! Han udvider sit snakketøj dagligt og har nu indtil flere genkendelige lyde i repertoiret – f.eks. “didan” som Mormors ur siger, “heeyyy”, “vadét?” og “titta”… ud over forskellige lyde for Mor og Far og Bella… og forleden sagde han altså “prut”! Det gjorde han! 🙂

Han er en rigtig selskabspapegøje, der synes, det er skønt, når folk gider snakke med ham. Så kvitterer han med store smil og hovedet på sned. Han griner også rigtig meget – især når vi gider lege tit-tit-bøh i sofaen, eller når han peger på noget og spørger “vadét”, og vi svarer! Især er ordet “lampe” åbenbart rigtig sjovt, for han nærmest slår sig på maven, når han hører det. Mærkelig unge!

Han nyder at køre i bil og sidder og troner i stolen og kigger ud på det, vi kører forbi, mens han pludrer og fortæller lange historier. Han bliver ikke utidig eller irritabel af selv lange ture (7-9-13!), og man kan være sikker på at få det brede smil at se, hvis man får øjenkontakt med ham deromme. Han elsker at være på tur – gad vide, hvor han har det fra, egentlig?

I går blev Albert kaldt en solstråle – og det er lige præcis, hvad han er 🙂



Filmmarathon

Fotodokumentation Posted on 23 Oct, 2009 10:20:47

HÆ! Så lykkedes det endelig med møje og besvær og nyt programmel at få uploadet store film-filer…. är inte det härligt!

Som udbasuneret vidt og bredt – Albert nupper lige trappen:

Albert (ind)tager trappen – klik her for at åbne filmklip

Og så er han såmænd også begyndt at gå! Jowjow, med god hjælp fra crosseren tog Albert her til morgen sine første skridt ud i livet:

Albert går derudaf – klik her for at åbne filmklip

Og så blev Faderen hidkaldt for at opleve scenariet – og heppe på knægten 🙂

Albert render videre – klik her for at åbne filmklip

:o)



Next »