Albert i stort og småt

Der ligger næsten i sagens natur, at der er fuld knald på Alberts udvikling. Sådan skal det være, og det er bare om at hænge med så godt, man kan… Men ind imellem så gør han lige et eller andet eller kan ét eller andet, som man bare synes er helt vildt. Som for eksempel forleden, hvor han fandt ro i at sidde og lege med duploerne i eget rolige selskab inde på værelset – jeg var så heldig at fange i en ubemærket stund, hvor han ikke gjorde sig til for et kamera eller benovede forældre med iiihh’er og ååååhh’er i en uophørlig strøm:

Albert og Duplo – klik her for at åbne filmklip

Tænk, så sidder han bare dér og leger – og når han løber tør for klodser, så hopper han da lige ned og henter en mere og leger ellers videre. Han sad der nok i 10-15 minutter, og det er altså lang tid at holde sig selv beskæftiget, når man er 16 måneder… eller i hvert fald når man hedder Albert og er 16 måneder!! 🙂

Stort var det også den dag, hvor han lige pludselig fandt ud af, at han kan bakke! Det var en af de sidste dage i Sverige, og huset var så godt som tømt for flyttegods, så der var plads til fri bevægelse på stuegulvet. Det var spas – og mangen en gang har vi efterfølgende grinet af og med ham, når han lige pludselig kommer i tanke om bakke-kompetencen og sætter i bakgearet med et smørret og skælms grin i hele ansigtet (og mednetop det udtryk ligner han son morfar, når han var i sit vittige hjørne… svært at stå for!)

Albert bakker (og moonwalker lidt) – klik her for at åbne filmklip

Jeg har tusindvis – arrhh, måske kun hundredevis – af små filmklip liggende, som jeg ville have delt med jer undervejs, men så skulle vi lige skifte spor i livet, og der blev lige rigeligt at se til i en periode. Nu er der så småt mere ro på, og så må jeg jo lade dem drysse efterhånden… For der sker jo hele tiden nyt – så kan han det ene og så det andet. Selv hente sine sko på opfordring, selv sætte sig ned og tage dem på (næsten!), selv kravle i badekarret (nogen gange, andre gange må han lige hjælpes: Albert i det grønne badekar – klik her for at åbne filmklip). Osv. osv.

Som skrevet tidligere: livet med en Albert i huset er aldrig kedeligt – allerhøjest lidt hårdt i ny og næ, men langt det meste af tiden egentlig bare sjovt og rart og dejligt 🙂

Et af de få billeder af Albert og Mor sammen 🙂

Og et af de mange af Albert og Far 🙂

Hvad?

Albert er i allerhøjeste grad “alive and kicking”… dagen lang sparker han til fodbold, og han er også vældigt livlig at have med at gøre. På den gode måde, naturligvis 🙂

Han er faldet godt til i de nye omgivelser, som hans forældre efterhånden er ved at have styr på med alt godt i IKEA-indretning og billeder på væggene og alt muligt hjemligt. Han har taget skiftet fra svensk vuggestue til dansk dagpleje med ophøjet ro og er vel egentlig bare grund-tilfreds, når bare der er mad på bordet og bolde at lege med. Meldingen fra dagplejemoderen er i hvert fald, at han trives og hygger sig.

Han pludrer og “snakker” i en uophørlig strøm nu, og lydene har ændret sig fra den svenske klang til mere genkendelige danske. Han siger stadig “hejdå”, når han skal sig farvel og siger stadig “vatten”, når han er tørstig. Men ellers kommer de danske ord myldrende nu. “Albert spiser” (altså “bert s… piser”) kom over hans læber forleden til hans forældres store stolthed…

Så jow, Albert lever og sparker i bedste velgående 🙂

Det kan konstateres, at Albert for alvor er blevet institutionsbarn med alle de baktusser, infektioner, snotnæser og hosterier, der følger med i kølvandet på sådan et…

Således måtte han blive hjemme fra dagis i går, da han var træt, utidig, hænget og godt pjevset i går morges. I løbet af dagen rumlede maven, og snart begyndte luften at drive af ham for så at ende ud i et veritabelt lorteble-helvede med hele to gange bad af unge, gentagne tøjskift og videre i den dur. Sidst på dagen så det dog ud til at have sluppet, da Alberts velkendte gode humør og evne til at lege på egen hånd vendte tilbage. Og i morges var han glad, frisk og fuld af spilopper, så han blev pakket i flyverdragten og fragtet til Börta…. som så ringede efter et par timer og oplyste om, at han var gnaven og ked af det og havde “løs mave”, som man siger her i landet. Så afsted afsted fra job og København for at hente ham.

I morgen må Niels tage en barn syg-dag, og så er det heldigvis weekend, hvor vi håber på, at Albert kan komme på toppen, så han er klar til en, forhåbentlig, bedre uge fra på mandag.

I vuggeren havde de fanget Alberts sygdomstrætte ansigt, da han blev lagt til lur:
Han ligner godt nok én, der godt kunne trænge til at sove godt og længe, ikk…

Der har været lidt stille her på siden. Det skyldes naturligvis ikke, at der er stilhed omkring Albert – snarere tværtimod! Hans mor har blot fået sig et krævende arbejde, der suger saft og kraft og æder overskuddet… alt mens vi tæller ned til på mandag, hvor Albert starter i den lokale vuggestue. Vi har lige gennemlevet en uge, hvor jeg var hængt op på arbejdet (og læg dertil næsten 4 timers daglig transport….suk!), og Niels har haft ting at gøre på seminariet – og Albert har været med på en arm alle mulige og umulige steder og er blevet passet af velvillige sjæle, når Niels ikke kunne have ham med. Det har været logistik på højeste plan, og vi er allerede trætte af det! Så det bliver såmænd godt at kunne parkere ham i vuggeren – og uden al tvivl godt for ham at komme ud blandt andre unger…

Well well. Det skal jo nok gå altsammen, og fremtidsplanerne og -ønskerne indeholder da også helt andre praktiske rammer omkring vores lille familie, så vi ikke mister pusten og gejsten. Men mere om det en anden god gang.

Her handler det jo om Albert og hans gøren og laden – bedst beskrevet med en stribe billeder fra nytåret og tiden lige der omkring:

Alberts bedste ven Felip kom på besøg og ønskede Godt Nytår – og Niels fik favnen fuld 🙂
Albert og Bella er vilde med hinanden – og allervildest og hyggeligt er det, når de leger i badet.
Så er der pyntet op til nytår, og Albert undrer sig over, hvad alt det glitter og stads nu skal til for, når Mor nu lige havde afmonteret alt det røde og grønne?!?
Uhhhmmm… Mor siger, det er en serpentin, der ikke kan spises. Well, watch me!!
Kun en tåbe frygter ikke nytårskrudt og øjenskader – Kusine Signe og Mormor tilser, at Albert er forsvarligt sikret, inden nytåret skydes i gang.
Alberts foretrukne legetøj for tiden er kattelemmen. Han får timevis til at gå med at stikke ben og arme ud (heldigvis endnu ikke hovedet!!) og skubbe ting ud på terrassen…

Albert smider ting ud af kattelemmen – klik her for at åbne filmklip

Whhheee, det er sjoooooovt – og det kilder lidt, når frostluften trækker ind ad buksebenet…
Et lille udvalg af de ting, Albert mener bør opbevares på terrassen i vinterkulden. Deriblandt er skindfutte, som han hiver af, så snart han ser sit snit til det!!
Århhh, moder- og andre bløde hjerter må smelte med det smil der 🙂
Næst efter kattelemmen kommer legekassen. Albert kravler op og ud af den i et væk og hygger sig gevaldigt med at vende bunden i vejret på den også…

Albert bakser rundt i legekassen – klik her for at åbne filmklip

Hr. Tilfreds 🙂

Albert kæmper med at komme ud af legekassen – klik her for at åbne filmklip

Bemærk sovehår og nye, lækre og toptjekkede skindfutter – jowjow, det er et vuggestueklart barn, vi ser her 🙂
Heeyyyy 🙂

Billedkvaliteten ku være bedre, men det er Alberts enorme fortand, I skal spotte på dette billede. Han har nu i alt seks tænder fordelt på fire foroven og to forneden. Og som skrevet: han fortænder er gigantiske 😀

Som skrevet starter Albert i vuggestuen Björkhäll her på mandag d. 11/1-2010. Det bliver spændende, gør det! Han er netop blev ekviperet med et par gode støvler og en ny flyverdragt, der kan holde ham varm og tør (tak til Bedstefar John for julegaven!), når han skal ud og lege med sine små nye venner. Vi er meget spændte på at møde pædagoger og unger, og der er ingen tvivl om, at Albert er klar til lidt udfordringer med og kontakt til andre unger. Når vi møder andre babyer på vores vej er han enormt kontaktsøgende og gør sit til at komme i snak med dem, og vi er nysgerrige for at se, hvad det vil gøre ved hans udvikling at skulle til at begå sig blandt andre, større, unger.

Akkeja, og snart er det et år siden, at han kom ud til os – hvilket forrygende år!!!

🙂

Så blev Albert ni måneder, og det markerede han med en omgang tredagesfeber, som er …ja… tre dage med feber, som kulminerer i en omgang rødligt udslæt på kroppen. Det er ikke noget farligt som sådan – bare nogle pjevsede og småsnottede dage med megen søvn og almen utidighed. Men overrasket og bekymret blev jeg da, da jeg fik øje på de røde prikker overalt på maven og ryggen af den bette, men efter en snak med lægesekretæren blev jeg beroliget, og prikkerne var såmænd væk næste dag.

Selvom man er feberramt, kan man da godt lege lidt med sidste nye skrig på legetøjsfronten… og emballagen, ikke mindst!

Vi er så småt ved at være klar med et opfrisket badeværelse med ny brusekabine, så den skulle Albert selvfølgelig have et bad i her forleden:

Albert afprøver nye badeforhold – klik her for at åbne filmklip

Vi havde gæstebud i weekenden, så huset skulle lige jævnes med lidt støvsugning og generel oprydning. Albert stod så for…. nedrydningen, kan man vel sige:

Albert rydder op – klik her for at åbne filmklip

Indtil nu har vi kunnet lade døren til toilettet stå på klem, så Esmeralda (det er katten, red.) har kunnet komme til sin mad og kattebakke. Men i går blev dagen, hvor Albert også knækkede dén nød og skaffede sig adgang. Han blev godt nok også så svært stille lige pludselig, og da jeg hørte plasken af vand derudefra, vidste jeg nok, hvad klokken var slået. Så indtil anden løsning udtænkes, har jeg nu fået tilføjet kattedøråbner til de daglige gøremål… suk…

Albert skaffer sig adgang til forbudt område – klik her for at åbne filmklip

Den blideste, reneste engel… med en barylerbandit gemt i maven, skulle jeg hilse og sige :o)

Jeg har vist mere end én gang nævnt, at Albert er en glad banan, der har smilet plastret på læberne nærmest permanent – ser her, hvor han hygger og griner ved de mindste fagter, Moren kan komme på:

Albert grinebider – klik her for at åbne filmklip

Dét er da ikke til at stå for, vel :o)

… i verden, og alligevel er støvsugeren det eneste, der duer (lige indtil katten kommer forbi!):

Alberts kamp med støvsugerslangen – klik her for at åbne filmklip

Og så har Albert igen været på farten og en tur forbi Sorø, hvor der var fødselsdg på programmet – man behøver vel ikke nævne, at ungen havde selskabets fulde opmærksomhed, vel?

Sensommeren er så småt over os, og selv om solen skinner, så kan vinden godt være lidt skarp. Særligt for små hoveder med tyndt hår, så Albert har hætten godt op om ørerne, når terrassen udforskes:

Albert er jo sådan en, der kravler nu, hvilket ikke efterlader de stakkels forældre med mange pauser i løbet af dagen. Så er der ledninger, der skal tygges – planter, der skal have vendt pottemulden – en støvsuger, der skal sættes grundigt på plads… ja, skærmydslerne for en næsten 7-måneders baby er utallige! Og så kan man faktisk godt få brug for en pause og et sikkert sted at sidde, så man ikke slår sig, når man tilter om at træthed (og nåja, så får forældrene jo også lige et pusterum… totalt win-win!):

Selv om Albert kravler, så er teknikken ikke den allerbedste, og han bruger rigtig mange kræfter på det. Så han er naturligvis igang med at finde en mere hensigtsmæssig metode, og det bedste sted at øve dét er i sengen, hvor knæene ikke får skrammer, og panden højest får en bule med på vejen, når balancen glipper:

Albert ER vitterligt verdens gladeste baby, og han deler rundhåndet ud af smil og grin dagen lang:

Alberts selvbestaltede træningslejr – klik her for at åbne filmklip

I morgen er Albert 7 måneder gammel, hvilket jo er helt igennem ufatteligt. Han kan så mange ting nu, og hans sind og karakter træder tydeligt frem. Han er en glad lille én, der kan lide selskab omkring sig. Han er kærlig og gider stadig godt hænge på en arm og blive nusset på kinderne – særligt, når det er Bella, der står for nusseriet 🙂 Han er mild og blid og bliver ikke sur og ked af det, selv om han er træt – så bliver han egentlig bare fjollet og synes, at alt hvad vi foretager os, er skæppeskønt og værd at slå sig på lårene over.

På torsdag begynder Albert og jeg til babysvømning; det skal blive sjovt at lære nye tricks med den lille vandhund.

Og på fredag skal han til sundhedsplejersken, som skal tjekke, om han ser ud til at genkende sine forældre og i øvrigt kan høre og reagerer på farver og lyde. Vi sover roligt om natten i forvisningen om, at han selvfølgelig klarer testen til UG med kryds og slange 🙂 Mere interessant bliver det faktisk, hvor meget han er vokset, for han vejer godt til nu, og babyhuldet har fordelt sig anderledes på ham nu, hvor han mosler så meget rundt og får brændt krudt af i stride mængder.

Albert har fin koordination og bruger venstre hånd til at gribe ud efter en bold, der triller på gulvet. Det er også primært venstre hånd, der bruges til at få kiks og andet godt indenbords, men det er højre, der er i sving, når han har bestemmer-minen på og udsteder odrer understøttet af et par gedigne slag i bordet.

Albets hår har ændret farve og er nu nærmest helt lyst med et rødligt skær i solens lys. Hans øjne ændrer sig langsomt fra den klare blå til noget brunt/grønt, så mon ikke det hele ender op med et perfekt mix af morens og farens gener? 🙂

Nåja, og så er Albert blevet grandfætter til fætter Lasses og Annes lille dreng. Tillykke til ham og dem 🙂

Så er Albert hjemme igen efter en helt igennem fantastisk ferie i Ebeltoft. De trætte forældre hænger knap og nap sammen, mens Albert har puttet sig i sin egen seng og har grinet glad til katten, uroen, puslepuden og alt det andet velkendte. Det var en fryd at se ungen lyse op i et genkendelsens smil, da han blev båret over dørtærsklen, og der faldt en helt speciel ro på ham, da han havde kigget sig lidt rundt og konstateret, at han altså vitterlig var hjemme igen efter en lille uge på ukendt terræn.

Nå, men som skrevet er moderen træt og vil til ro – men først lige et snapshot fra den forgangne uge:

Albert smagsprøver tang med sand… faktisk ikke helt ringe endda, så han ud til at synes 🙂

Og så har vi sture sture nyheder med hjem, men dem må I vente med at få, for nu skal der soves med 100 km/t, thi morgendagen bringer selskabelighed, når Alberts lekkompis fra den anden side af gaden skal døbes.

Godnat 🙂

Her sker der ikke så meget for tiden. Albert ferierer stadig med sine forældre, der til stadighed mener, at NU må tanden være kommet, eller NU er han liiiiige ved at kravle og så videre…

Men der ingen tand – endnu! Men tungen er konstant på gummerne, som også får en brutal omgang med bideringen flere gange om dagen, så vi tror altså, at det er snaaart!

Og han møver sig rundt og kommer faktisk ret langt omkring på sine opdagelsesrejser – men det vil være en overdrivelse at kalde det for kravl, trods alt 🙂

Om ni dage er Albert et halvt år gammel. I aften sover han i sit eget værelse for første gang… Så lidt sker der da!

Vi kender Albert rigtig godt nu. Hans små luner og særheder. Vi ved, at når han hiver sig i hårtotten på højre side af hovedet (der findes ikke en tilsvarende tot på venstre, nemlig), så er han rigtig træt. Vi kan høre, om han er sulten eller bare utidig, når han ligger og giver lyd fra sig i barnevognen. Når han er utålmodig, så slår han i bordet, indtil vi kommer strabadserende med mad eller underholdning. Når han er rigtig træt og får dagens sidste flaske til puttetid, så tager han fat i en finger på den hånd, der holder flasken – nøjagtig som han gjorde, da han blev ammet; lige fra den allerførste gang, han blev lagt til, tog han et sikkert greb om min tommelfinger, mens han suttede løs. Dét hænger stadig ved. Han nyder at blive puslet og har fundet ud af, at han har noget dér forneden, som er rigtig sjovt at hive i, når den kommer ud i den fri luft (det kan så være en manøvre at holde hans fingre væk, når det er en rigtig bonusble, han leverer!).

(Dette findes naturligvis fotodokumenteret men lægges ikke på bloggen – man ved aldrig, hvilke syge mennesker, der er derude, der kunne finde på at bruge sådan et foto til noget, det slet ikke skal bruges til! Desværre!)

Han er det gladeste lille væsen, man kan forestille sig. Når han ligger på gulvet og leger, så kigger han lige op fra tid til anden og smiler til os. Han er lattermild og griner for et godt ord. Særligt, når Niels leget flyver med ham, eller når han danser på mors lår til Fraggle-sangen. Han er faktisk ikke sur, og de minutter om dagen, hvor han brokker sig, summerer sig sjældent til noget særligt.

I øvrigt er hans øjne ved at skifte farve fra klar blå til lidt mere grønne/brune, og hans hår er nu rødblond i stedet for det helt mørke, han havde ved ankomsten. Spændende at se, hvad det ender med… 🙂

Vi er heldige, er vi – verdens dejligste, gladeste, nemmeste, sjoveste, dygtigste baby er simpelthen dumpet ned lige her hos os. Det er da mageløst 🙂