Albert i stort og småt

Ihhhh…. så vil man filme, at ungen kan vinke – og hvad gør han så? Han slår da klik med tungen i stedet! Iiiiihhhhhh:

Albert viser lidt af repetoiret – klik her for at åbne filmklip

…har Albert frit slag! Stuen bliver ryddet for spændende planter og uimodståelige ledninger, og der bliver sat spærring op, så små pilfingre ikke kan komme til fjernsyn og videomaskine mm. Mormor flytter tilmed ud af sit soveværelse, når vi kommer anstigende med oppakning til en mindre hær og alt godt i weekendseng og diverse babygrej! Det er hotel med 5 stjerner tilføjet godt med hjerterum 🙂

Og så bliver Albert ellers betragtet og rost og møsset og nusset og båret på hænder og villige arme rundt! Hvert et lille kny, hvert lille charmesmil og hver ny bevægelse, han gør, bliver set og beundret, og han har det som blommen i et æg dernede, det lille myr. Det er jo også der, hvor der er sjovt ur, der siger dingdang engang hver halve og hele time – og ikke mindst er det der, hvor man bader i en blå spand! Se bare:

Og man får lov at lege rundt på køkkengulvet og hjælpe Mormor med at finde ting i fryseren:

Hæ! Tjek lige sideskildningen på det lille dydsmønster dér :o)

Og da vi så havde resideret nogle dage hos Mormor, så stod den på barnedåb hos grandfætter Oscar med resten af familien, inden turen atter gik mod vante rammer i træhytten. Albert var supertjekket i sine new yorker-stil Levi’s jeans og åbenstående skovmandsskjorte, i øvrigt 🙂

Og så er det altså rart at have en Moster, som man hænger sammen med, og som gider give en lidt guf til ganen…

Albert har i øvrigt fået sig endnu en tand – denne gang i overmunden. Overraskende nok er det vist ikke en fortand men en af dem, der sidder lige ved siden af, ser det ud til – med mindre knægten har jordens bredeste mellemrum mellem fortænderne!! Det vil tiden vise; indtil videre er det kun et lillebitte hjørne, man kan skimte deroppe. Vi venter spændt!! 🙂

I disse dage er Albert ved at få sig endnu en tand. Det udmønter sig i afbrudt søvn og lidt utidighed, men det gode, glade humør er ikke påvirket. F.eks. kan man sagtens hjælpe Mor med vasektøjet:

Og med at rydde op i køkkenskufferne:

Eller med at forcere “spærninger” – og komme lidt galt afsted ved nedstigningen, i øvrigt!:

Og lave sin helt egen gå-vogn ud af forhåndenværende indbo:

Albert er nu 9½ måned gammel, og han er i fuld sving med at lære at gå rigtigt. Alt bliver taget i brug til at skubbe rundt foran sig, og det ser ud som om, at han er ved at have fundet balancen nogenlunde. Kameraet ligger permanent fremme i håbet om at kunne fange de første skridt, men følger han rutinen, så sker det sikkert, når jeg lige er ude af huset i halvandet splitsekund eller noget!

Han er også begyndt at vinke, og han klapper og slår ting mod hinanden med begge hænder. Fascinerende, ikk! Han udvider sit snakketøj dagligt og har nu indtil flere genkendelige lyde i repertoiret – f.eks. “didan” som Mormors ur siger, “heeyyy”, “vadét?” og “titta”… ud over forskellige lyde for Mor og Far og Bella… og forleden sagde han altså “prut”! Det gjorde han! 🙂

Han er en rigtig selskabspapegøje, der synes, det er skønt, når folk gider snakke med ham. Så kvitterer han med store smil og hovedet på sned. Han griner også rigtig meget – især når vi gider lege tit-tit-bøh i sofaen, eller når han peger på noget og spørger “vadét”, og vi svarer! Især er ordet “lampe” åbenbart rigtig sjovt, for han nærmest slår sig på maven, når han hører det. Mærkelig unge!

Han nyder at køre i bil og sidder og troner i stolen og kigger ud på det, vi kører forbi, mens han pludrer og fortæller lange historier. Han bliver ikke utidig eller irritabel af selv lange ture (7-9-13!), og man kan være sikker på at få det brede smil at se, hvis man får øjenkontakt med ham deromme. Han elsker at være på tur – gad vide, hvor han har det fra, egentlig?

I går blev Albert kaldt en solstråle – og det er lige præcis, hvad han er 🙂

Albert går til babysvømning – og vi går med ham 🙂 Det er nok den hyggeligste halve time på hele ugen, når vi plasker rundt der i det varme vand. Albert nyder det, slapper af og lærer en hel masse ting. Nu kan han for eksempel dykke på egen hånd – og det blev såmænd fotodokumenteret af en prof. fotograf her forleden. Det kom der nogle – synes vi jo – helt fantastiske billeder ud af:

Er de ikke fede? Og Albert elsker simpelthen det vandpjaskeri… Seancen foregik med hjælp fra Alberts entusiastiske svømmeinstruktør Inger, som kalder ham “Glade Albert” og har lært ham at sige “titta” (hvilket han så gør små 200 gange i timen, vel jeg tro).

Så nu skal vi bare have fundet en god fotoprinter og en stak skifterammer, og så er julegaver til familie og venner sikret :o)

Billederne er taget af www.babysimfotografen.se i Ängelholm.

Så blev Albert ni måneder, og det markerede han med en omgang tredagesfeber, som er …ja… tre dage med feber, som kulminerer i en omgang rødligt udslæt på kroppen. Det er ikke noget farligt som sådan – bare nogle pjevsede og småsnottede dage med megen søvn og almen utidighed. Men overrasket og bekymret blev jeg da, da jeg fik øje på de røde prikker overalt på maven og ryggen af den bette, men efter en snak med lægesekretæren blev jeg beroliget, og prikkerne var såmænd væk næste dag.

Selvom man er feberramt, kan man da godt lege lidt med sidste nye skrig på legetøjsfronten… og emballagen, ikke mindst!

Vi er så småt ved at være klar med et opfrisket badeværelse med ny brusekabine, så den skulle Albert selvfølgelig have et bad i her forleden:

Albert afprøver nye badeforhold – klik her for at åbne filmklip

Vi havde gæstebud i weekenden, så huset skulle lige jævnes med lidt støvsugning og generel oprydning. Albert stod så for…. nedrydningen, kan man vel sige:

Albert rydder op – klik her for at åbne filmklip

Indtil nu har vi kunnet lade døren til toilettet stå på klem, så Esmeralda (det er katten, red.) har kunnet komme til sin mad og kattebakke. Men i går blev dagen, hvor Albert også knækkede dén nød og skaffede sig adgang. Han blev godt nok også så svært stille lige pludselig, og da jeg hørte plasken af vand derudefra, vidste jeg nok, hvad klokken var slået. Så indtil anden løsning udtænkes, har jeg nu fået tilføjet kattedøråbner til de daglige gøremål… suk…

Albert skaffer sig adgang til forbudt område – klik her for at åbne filmklip

Den blideste, reneste engel… med en barylerbandit gemt i maven, skulle jeg hilse og sige :o)

Jeg har vist mere end én gang nævnt, at Albert er en glad banan, der har smilet plastret på læberne nærmest permanent – ser her, hvor han hygger og griner ved de mindste fagter, Moren kan komme på:

Albert grinebider – klik her for at åbne filmklip

Dét er da ikke til at stå for, vel :o)

HÆ! Så lykkedes det endelig med møje og besvær og nyt programmel at få uploadet store film-filer…. är inte det härligt!

Som udbasuneret vidt og bredt – Albert nupper lige trappen:

Albert (ind)tager trappen – klik her for at åbne filmklip

Og så er han såmænd også begyndt at gå! Jowjow, med god hjælp fra crosseren tog Albert her til morgen sine første skridt ud i livet:

Albert går derudaf – klik her for at åbne filmklip

Og så blev Faderen hidkaldt for at opleve scenariet – og heppe på knægten 🙂

Albert render videre – klik her for at åbne filmklip

:o)

Så er Albert blevet godt kørende… eller godt sovende, nok nærmere. En meeeegakæmpevogn til banditten har via Den Blå Avis fundet vej til vores terrasse, hvor den fremover skal være behjælpelig med Alberts skønheds-, ræve- og middagssøvn. Skønno.

Update: der er nogen, der ikke synes, den ser så meget større ud end den gamle – hermed et billede, der viser forskellen nogenlunde. Jeg siger jer: den er humongousgrandus :o)

Den erstatter den lille, handy kombivogn, som vi har været så glade for – velvidende, at den ret hurtigt ville blive for lille til lur-soveri. Den, der kan klappes sammen med et enkelt klik og smides i bagagerummet af vores forholdsvis små biler nærmest med én hånd og den, der kan konverteres til klapvogn ved et blink med øjnene. Akkeja, den står nu og hygger sig i garagens mørke og findes kun frem, hvis vi skal på langfart, for nu er scenen overtaget af en Deluxe Basson med et indvendigt liggemål på hele 97 cm., hvilket skulle være nok til at sikre knægtens middagslur i frisk luft de næste par år. Den er til gengæld så kæmpestor, at det vil kræve en større varevogn at have den med (og en bobybuilder til at løfte den ind på plads!). Stor og lækker er den… og Albert elsker den allerede. Iført en sele, så han ikke står på snotten ud af den, har han i skrivende stund allerede klaret to lure i den i dag, og han synes vist, at den klæder ham. Hvilket han jo kan have ret i, egentlig.

Det skønne, filtede uldtæppe, som Albert fik af Pia, da han blev født, er fundet frem fra sommergemmerne og ligger nu og luner hans ryg. Knitresolblomsten, som har været at finde foran hans snude ligefra hans allerførste lur uden for mors mave, hænger og smiler til ham fra kalechen, og Albert iført en skøn sovedragt fra én af sækkene med tøj fra Karina – alle tænkelige fornødenheder for den perfekte lur er på plads… Vi ser frem til mange, lange lure i fremtiden :o)

Når nu I allegevel er her, kan I da lisså godt få et par skud fra nogle af Alberts andre gøremål i løbet af sådan en helt almindelig onsdag i oktober:

Man skal lige hænge på Fars skulder og lave skæg med ham… hvis I fanger dén 😀

Man skal kravle ind under en stol for så at rejse sig op, så sædet falder af – det er hyleskægt, kan jeg godt sige jer!!

Nåja, og man skal også lige dedikere lidt tid til at rumstere rundt i plasticbøtteskuffen…

Og fra og med i dag skal man også stå og rykke i den spærring (eller “spærning”, som Bella siger!), som er blevet sat op for gårsdagens hovedbeskæftigelse: trappekravleri. Det kan der jo sagtens gå lidt tid med…

Årrrh altsåååå, hvem der bare kunne komme derind på den trappe, mand!

Men når nu man ikke kan det der med trappen, så er der heldigvis stadigvæk støvsugeren, Helge, trælegetøjet og alt det andet gear til rådighed…. pyha 🙂

Tadaaaaa…. først knækkede Albert kravle-koden, dernæst sidde-selv-koden hurtigt efterfulgt af rejse-sig-op-koden. Nu arbejder han hårdt på stå-selv-koden, som han faktisk mestrer ubevidst i små intense øjeblikke, hvis han bliver distraheret tilstrækkeligt. Han er også i processen med at gå sidelæns langs radiatorer, borde og andet nogenlunde nagelfast indbo. Han kan skubbe sin crosser foran sig, mens han vaklende afprøver det der gå-koncept, og i forgårs regnede han så ud, hvordan man kravler op af trappen.

Albert forsøger sig med trappen – klik her for at åbne filmklip

(Ok, dette er så ikke det ønskede klip, men endnu engang støder jeg panden mod upload-muren… meget, meget irriterende! Prøver naturligvis løbende at overføre, men noget tyder på, at det først for alvor bliver sjovt, når vi får mere power på forbindelsen engang om en måneds tid!)

Halleluja mand, den knægt har fart på med udviklingen, synes jeg! Men stadig kun en enkelt tand og blot antydningen af den næste på vej. Men tanden er der, og han er ferm til at bruge den, så nu står den på leverpostejshapsere til frokost for den lille mand. 1½ rundtom med en frugtdessert, jatak sågerne. Det er ikke småting, han får konsummeret i løbet af en dag, men med det tempo han kører i, er der ikke noget at sige til, at der skal energi til.

På mandag fylder Albert ni måneder! Hvor ufatteligt er dét lige? Han er lige i vadestedet mellem str. 74 og 80 i tøj (voks nuuuuuu, unge, så du kan få alt det lækre tøj på, som din mor hjembragte fra de forenede stater!!). Han pludrer og jodler lystigt, griner på enhver opfordring (også når han sidder og leger og åbenbart kommer i tanke om noget sjovt… så klukker latteren i ham :-). Han råber også rigtig meget. Når han har skidt i bleen, kommer han kravlende i hastigt tempo og hiver i vores bukseben, mens han brøler insisterende. Han siger ‘ooaaar og ‘aa’aarr, når han kalder på os – Lotte påstår, at han ikke kan sådan noget endnu, så næste projekt må være at lave lydoptagelser, så hun kan komme på andre tanker!!