Albert i stort og småt

Det har været et faktum i lidt over en måned, men det er først nu, at det for alvor er gået op for Albert, at han kan gå! Nu afprøver han konceptet hele tiden og udstøder store glædesbrøl, når han kommer ud over stepperne – og det er en fryd at se sejrsglæden lyse ud af ham, når ben og fødder rent faktisk lystrer:

Albert går sig lige en tur – klik her for at åbne filmklip

I øvrigt er han allerede vokset ud af sine vinterstøvler, så vi skal have fat i nogle nye. Det skulle have været i denne weekend, men familien har været lagt ned af et maveonde, som Albert sikkert har taget med hjem fra vuggeren. I hvert fald startede det hele med, at han kastede op i stride strømme – og dagen efter gjorde Niels så det samme, og sørme om ikke det så var Morens tur dagen efter. Akkeja, velkommen til livet som småbørnsfamilie…

Albert er vild med at kravle op på ting, og forleden var det så højstolen, der stod for skud. Jeg tror egentlig ikke, at der var nogen plan med kravlerierne til at starte med, men den unge mand var da svært tilpas med resultatet af anstrengelserne:

Albert bestiger højstolen – klik her for at åbne filmklip

Bemærk i øvrigt den lille detalje lige før, at han bryder ud i grin til sidst… hæhæ… han er såmænd også begyndt at prutte og bøvse efter forgodtbefindende efterhånden 😀

Slutteligt et par billeder af omgivelserne omkring træhytten i denne Alberts første vinter. Og vinter må man sige, det er:

Smukt… og belastende. Og nu hvor Moren har fået sig et nyt job og har fået to timers transport hver vej, så holder det ikke længere at blive boende i denne naturidyl langt fra storbyen. Så der er hængt Til Salg-skilt op, og nu afventer vi blot, at en anden familie kommer og forelsker sig i huset, dets stemning, indretning, beliggenhed og alt det, som vi holder så meget af. Og så skal vi videre… Så vi får se, hvor Albert holder sin 2-års fødselsdag 🙂

Så skal det endelig være – lidt billeder og små film fra tiden lige omkring Alberts 1-års fødselsdag. Den store unge. Den store og dygtige unge, som er så nem og glad og vellidt, hvor han kommer frem. I vuggestuen er de vilde med ham og hans glade sind, og han elsker at være der. Han pludrer løs på svensk og “hejdå” er med som hvert andet ord, han siger. De leget tilsyneladende sanglege med ungerne, som involverer, at man klapper sig på hovedet og maven, for det gør han jævnligt, mens han nikker opfordrende til os om at være med. Vi må have spurgt dernede, hvad dét lige handler om 🙂

Han er nok jordens nemmeste unge. Det tror jeg faktisk! Han spiser godt, han sover godt, han er vild med at få børstet tænder, han underholder sig selv, han leger, han krammer de andre unger i vuggeren og går i det hele taget til verden omkring ham med et smil og godt humør…

Crosseren er stadig et højt skattet stykke legetøj, og ALbert får timer til at gå med at kravle op og ned af den. Han har også fundet ud af at bruge fødderne til at skubbe sig frem og tilbage. Smart!
Og har jeg nævnt tænderne på det seneste? Hele 6 styks findes nu i gabet på knægten – og fortænderne er usædvanligt store, synes jeg… det ser sjovt ud 🙂
Albert er en storcharmør, der har smilet skruet godt på langt det meste af tiden. Også i vuggestuen har de konstateret, at han er glad og tilfreds – når blot han får maden til tiden….!!

Albert er begyndt at putte ting på hovedet! Alt bliver lige afprøvet, og han har fundet på at kravle rundt med en skål på hovedet – det er åbenbart rigtig sjovt, når han så støder hovedet ind i væggen… det får ham i hvert fald til at klukke hjerteligt…
Vores helt egen Byggemand Bob 😀
Man kan jo lige stille et engleansigt op, når Moster dikkedikker…
Vi har endnu ikke oplevet de tårevædede kampscener, når det er tid til tandbørstning. Albert synes, det er hyggeligt, og han lader os velvilligt komme til med børsten – hvis han altså selv får lov at styre den ind imellem også.
Albert er ret gode venner med støvsugeren… særligt fedt er det, når den blæser luft ud, så håret rejser sig på hovedet af ham. Det er ren spas!
Og så blev der ellers holdt fødselsdag for barnet… og han blev så træt, så træt af al den virak og menneskerne, der kom og gjorde det til en rigtig dejlig dag for både ham og Bella. Når man sådan er godt mat i koderne, så er det rart at have en Moster, der gider putte lidt…
Ok, nu synger de igen! Og spiller på guitar. Og fløjter. Og trommer. Det er meget, meget mærkeligt. Og hvad skal det der sølle lys egentlig til for? Hvorfor står det der og ødelægger flødeskummet, hva?
Tante Grøn og Lilla – Amanda og Emma – har en særlig plads i Alberts liv. De stiller gladeligt op til babysitting og hygge, og han synes, det er skæppeskønt…

Albert udvikler sig til at blive en rigtig lille drillepind efterhånden. Han får sådan et gavtyvesmil om munden, og så bliver han helt stille – så ved vi, han har noget i støbeskeen 🙂

Albert driller Far ved aftensbordet – klik her for at åbne filmklip

Albert: Lilla simbarn – klik her for at åbne filmklip

Albert gi’r den gas i svømmeren – klik her for at åbne filmklip

Og så er vi jo sådan nogle overskudsforældre, der går til babysvøm med deres unge… simpelthen fordi det er så hyggeligt, og Albert synes, det er helt fantastisk! Han nyder det i fulde drag, særligt sjovt er det at få lov at hoppe i vandet med store plask til forsamlingens applaus… 🙂

Tænk, at der er gået et år!

Lidt billeder fra Alberts første fødselsdag, som startede med sang ved sengen til ungens store forundring, fulgt op af en dejlig dag i vuggeren og slutteligt afsluttet med en tur på pizzeria med Mor og Far.

På lørdag fylder vi huset med – forhåbentligt – glade gæster, og så skal der ellers fejres børnefødselsdag for den store og den lille…

Dette sidste billede er taget kl. 19.17 – på minuttet et år efter, at Albert kom ud til os med et svup 🙂 Hvilket forrygende år!

Tillykke til verdens dejligste 🙂

Et billede siger mere end tusind ord. Rockstjerne, overlegen baby, den sejeste, den bedste, den smukkeste og den mest bedårende af dem alle.

Tillykke med det første år.
Godt spurtet, godt kæmpet, godt ankommet og endnu bedre gået.

Fortsæt den gode stil Albert, og du kommer længere end langt.

Vi er lige bag dig.

I kærlighed.

Jeg er ved at skaffe billedmateriale til et længere indlæg, mens indtil det ligger klart, så får I lige en lille teaser til at fordrive den ulidelige ventetid med her:

Albert og Far griner og hygger – klik her for at åbne filmklip

Det er da lige til at få bobler i maven af :o)

I dag var Alberts første dag i vuggestue. Med spændt forventning havde vi set frem til det, og vi havde naturligvis gjort os mange tanker om det. Særligt af praktisk karakter, for kommunikationen med institutionen har været ikke-eksisterende, og da de har holdt juleferie indtil i dag, så har det været umuligt at få nogle af de ansatte i tale. Så her stod vi mandag morgen og anede faktisk ikke, hvad tid, de regnede med at se os – om de regnede med at se os i dag – hvor længe, Albert skulle være der, om vi skulle være der med ham, hvad vi skulle have med og alt det der.
Så begynder en ny æra, hvor der skal navn i al Alberts gear – vi starter med skindfutterne 🙂

Well, man kan sige, at sådan noget finder man vel ud af med tiden, men nu er det jo sådan for os, at Niels er startet i praktik i dag, og jeg er startet på nyt arbejde for en uge siden, så vi kan ikke bare tage nogle dage fri til at få kørt ham ind efter sædvanlig læst, og det er da mildest talt lidt presset for os.
Så er Albert klar til afgang iført sin nye, lækre flyverdragt og tjekkede støvler…

Og så sker der naturligvis det uheldige, at da vi så møder op med ungen, så bliver vi modtaget af en ansat, der siger, at hende, der skulle have taget imod Albert, er syg, og de andre aner faktisk ikke noget om noget. Lige dér ku jeg have tudet på stedet. Det var ikke den besked, vi var klar til, men vi fik da forklaret hende i al mindelighed, at vi altså var nødt til at få ham startet op i dag, for fra i morgen er det altså hverdag og lige på og hårdt.
Albert og Far ved Björkhäll, som institutionen hedder. Der er to stuer til de små unger: Börta og Blink, opkaldt efter to jætter, som holdt til under Odensjön, så langt nede, at de ikke kunne høre kirkeklokkerne bimle – ifølge det lokale sagn! Albert hører til på Börta 🙂

Albert kom af overtøjet og kom ind og hilste på sine små nye venner, og han nøøøøød det fra første sekund. Han gik straks igang med at lege og opsøgte de andre drenge, der legede vildt med lastbilerne, og han havde slet ikke øje for Niels og mig. Niels måtte gå, og jeg tror faktisk ikke, at Albert lagde mærke til, at han forsvandt. Herligt. Han tog det hele i stiv arm og gik interesseret til de andre unger, legetøjet osv., og inden jeg fik set mig om, havde han fundet sig en hyggeplads hos en af pædagogerne, der sad i læsesofaen og læste højt for et par af de andre. Ved samlingstid klappede Albert begejstret, da de klappede stavelser i alle ungernes navne, og han hentede selv lige et æble i frugtkurven, som han fornøjet satte tænderne i. Ingen tvivl om, at han har været så klar til dette nye skridt i udviklingen!!
Albert og Mor foreviget foran Björkhäll på denne store og vigtige dag :o)

Nu håber vi blot, at der falder mere ro på i de kommende dage, for dagens modtagelse var ærligt talt ikke fantastisk. Rammerne dernede er dog skønne med masser af natur lige uden for døren og alt sådan noget, så det skal nok blive godt…
Og SÅ kravlede Albert ellers ud i sit nye liv som vuggestuebarn – det ku slet ikke gå hurtigt nok for ham at komme afsted og se alt det nye spændende…

Pyha!!

Og i dagens anledning lige et lækkermås-billede af den lille, store mand…

Der har været lidt stille her på siden. Det skyldes naturligvis ikke, at der er stilhed omkring Albert – snarere tværtimod! Hans mor har blot fået sig et krævende arbejde, der suger saft og kraft og æder overskuddet… alt mens vi tæller ned til på mandag, hvor Albert starter i den lokale vuggestue. Vi har lige gennemlevet en uge, hvor jeg var hængt op på arbejdet (og læg dertil næsten 4 timers daglig transport….suk!), og Niels har haft ting at gøre på seminariet – og Albert har været med på en arm alle mulige og umulige steder og er blevet passet af velvillige sjæle, når Niels ikke kunne have ham med. Det har været logistik på højeste plan, og vi er allerede trætte af det! Så det bliver såmænd godt at kunne parkere ham i vuggeren – og uden al tvivl godt for ham at komme ud blandt andre unger…

Well well. Det skal jo nok gå altsammen, og fremtidsplanerne og -ønskerne indeholder da også helt andre praktiske rammer omkring vores lille familie, så vi ikke mister pusten og gejsten. Men mere om det en anden god gang.

Her handler det jo om Albert og hans gøren og laden – bedst beskrevet med en stribe billeder fra nytåret og tiden lige der omkring:

Alberts bedste ven Felip kom på besøg og ønskede Godt Nytår – og Niels fik favnen fuld 🙂
Albert og Bella er vilde med hinanden – og allervildest og hyggeligt er det, når de leger i badet.
Så er der pyntet op til nytår, og Albert undrer sig over, hvad alt det glitter og stads nu skal til for, når Mor nu lige havde afmonteret alt det røde og grønne?!?
Uhhhmmm… Mor siger, det er en serpentin, der ikke kan spises. Well, watch me!!
Kun en tåbe frygter ikke nytårskrudt og øjenskader – Kusine Signe og Mormor tilser, at Albert er forsvarligt sikret, inden nytåret skydes i gang.
Alberts foretrukne legetøj for tiden er kattelemmen. Han får timevis til at gå med at stikke ben og arme ud (heldigvis endnu ikke hovedet!!) og skubbe ting ud på terrassen…

Albert smider ting ud af kattelemmen – klik her for at åbne filmklip

Whhheee, det er sjoooooovt – og det kilder lidt, når frostluften trækker ind ad buksebenet…
Et lille udvalg af de ting, Albert mener bør opbevares på terrassen i vinterkulden. Deriblandt er skindfutte, som han hiver af, så snart han ser sit snit til det!!
Århhh, moder- og andre bløde hjerter må smelte med det smil der 🙂
Næst efter kattelemmen kommer legekassen. Albert kravler op og ud af den i et væk og hygger sig gevaldigt med at vende bunden i vejret på den også…

Albert bakser rundt i legekassen – klik her for at åbne filmklip

Hr. Tilfreds 🙂

Albert kæmper med at komme ud af legekassen – klik her for at åbne filmklip

Bemærk sovehår og nye, lækre og toptjekkede skindfutter – jowjow, det er et vuggestueklart barn, vi ser her 🙂
Heeyyyy 🙂

Billedkvaliteten ku være bedre, men det er Alberts enorme fortand, I skal spotte på dette billede. Han har nu i alt seks tænder fordelt på fire foroven og to forneden. Og som skrevet: han fortænder er gigantiske 😀

Som skrevet starter Albert i vuggestuen Björkhäll her på mandag d. 11/1-2010. Det bliver spændende, gør det! Han er netop blev ekviperet med et par gode støvler og en ny flyverdragt, der kan holde ham varm og tør (tak til Bedstefar John for julegaven!), når han skal ud og lege med sine små nye venner. Vi er meget spændte på at møde pædagoger og unger, og der er ingen tvivl om, at Albert er klar til lidt udfordringer med og kontakt til andre unger. Når vi møder andre babyer på vores vej er han enormt kontaktsøgende og gør sit til at komme i snak med dem, og vi er nysgerrige for at se, hvad det vil gøre ved hans udvikling at skulle til at begå sig blandt andre, større, unger.

Akkeja, og snart er det et år siden, at han kom ud til os – hvilket forrygende år!!!

🙂

Alberts jul blev lykkeligvis glad, begejstret, overvældende, fantastisk og fuldstændig perfekt 🙂 Flere dage i familiens skød med massevis af opmærksomhed og kærlig omsorg fra de nære og kære – og gaver ikke mindst!

Julen blev fejret hos Mormor i Sorø med efterfølgende julefrokost hos Thomas og Inge. Vi nåede såmænd også en smut forbi hos Moster Lillejuleaftensdag, hvor julen blev skudt i gang med risengrød og gaveregn til Bella, som skulle holde jul sammen med sin mor. Og for at det ikke skal være løgn, så lagde vi også ruten forbi Faster Helle, Jens og lille fætter Jonas. Jowjow, vi lå ikke på den lade side :o)

Og tænk engang – Albert tog sine første helt spæde skridt ud i livet på sin 11-måneders dag, og heldet ville, at Faster Helle lige netop dér havde videoen tændt, så de magiske vaklerier blev foreviget til evigt minde:

Albert tramper afsted – klik her for at åbne filmklip

(filmen er i mp4-format – jeg håber, at I kan åbne den!!)

Moderen fik kuldegysninger og måske en lillebitte tåre i øjenkrogen af ren og skær stolthed, såmænd. Jeg fatter helt enkelt ikke, hvor de sidste 11 måneder er blevet af – og jeg fatter slet ikke alt det, som den lille, store mand har lært sig på så kort tid!

Well well. Her følger en stribe billeder fra Alberts allerførste jul:

Ku’ Albert bruge gaverne? Ja, det tror jeg nok, han ku’! Se blot her – begejstringen vil ingen ende tage:

Albert & Dansende Dipsy – klik her for at åbne filmklip

Albert og familie ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår med masser af gode oplevelser 🙂